140 / 174
1 9 4 1
Aaret
1941
blev et K rigsaar, hvor vi for første Gang rigtig mær
kede, hvor stram t alt var blevet. Alle Rationer blev knebet tid til det
yderste, og paa alle Omraader traadte nu regulerende Love og Regler
ind. Man havde allerede længe fra Regeringens Side set den Fare, der
var ved at lade den frie Handel herske med alt, hvad der henhørte under
vore Materialer, og allerede i Slutningen af Aaret
1940
kunde det ikke
skjules, at Sortbørs-Handel fandt .Sted med Fernis o. 1.
Handelsministeriet nedsatte et Udvalg til at tage sig af alle Sager
vedrørende Linolie-Spørgsmaal o. 1. Udvalget bestod af Ingeniør N.
Lichtenberg (Industriraadet), D irektør Aage Rehné Larsen (Oliemøl
lerne), Fabrikant Weihe (Farvefabrikanterne), Malermester N. P. Niel
sen (Malerne). Senere tiltraadte Ingeniør Aabye fra Teknologisk Institu t
og Grosserer Illemann Larsen (Farvehandlerne). Blandt dette Udvalgs
betydeligste Opgaver var Forordningen af
14
. Marts
194 1
. Denne F o r
ordning indskrænkede paa mange Omraader Brugen af Fernis. Paa Ny
bygninger maatte kun Vinduer og udvendige Døre males med Oliefarve,
ellers gjaldt det om at bruge Emulsion i Stedet for Fernis.
Ligeledes skulde Handelsministeriet (Udvalget) give Autorisation til
Fremstilling af Emulsion.
Nu maatte man ikke mere male Plankeværker, Skure o. s. v. med
Oliefarve, og paa meget gammelt Arbejde gjaldt det, at kun det, der
forhen var malet med Oliefarve, maatte males hermed igen.
I fuld Forstaaelse af, at Haandværkets egne Mænd bedst forstod at
udnytte de sparsomme Materialer, bestemte Forordningen, at kun Malere
med selvstændig Virksomhed maatte faa Fernis.
Det blev Malerne til stor Gavn, at Udvalgets Arbejde med Fordeling
af Linolie og Fernis i første Række skete under N. P. Nielsens Med
virken, ja han afgjorde Anmodningerne i første — maaske ogsaa i sidste
Omgang.
Særlig i Begyndelsen voldte disse Indskrænkninger mange Vanske
ligheder. Senere blev af Fabrikkerne — takket være rigelige Tilførsler af
I 2 7