som Bisidder. To Aar senere — den
7
. Decem
ber
1905
— vælges han ved en Urokrise, hvor
lcgl. Hofmaler Vilhelm Hansen nedlagde sit
Hverv, som Oppositionens selvskrevne Fø rer
til Oldermand.
Dette, at en af Smaamestrene blev sit Fags
Oldermand, var den Gang en Sensation, og
Claus J. Olsens gode Ven Thorvald Petersen
skriver i Nekrologen i Medlemsbladet, at P res
sens Folk med Forbavselse tra f den nyvalgte
Oldermand i Fæ rd med at feje Fortovet uden
for den Ejendom, han boede i, og som han var
Vicevært for, ja et Fotografi af denne Situation
kom endda i Pressen. — Ja, det var den Gang,
at det borgerlige København kom helt ud af Koncepterne, da de valgte
Maler Jensen til Borgmester i København. Senere har Billedet jo ændret
sig noget. —
Claus J. Olsen blev ikke alene Laugets Oldermand — nej, han blev
dets Forretningsfører, og med fast, ja haard Haand gennemførte han
store Reformer. Paa dette Omraade kom hans næsten geniale Evner til
at gribe en Sag an ikke alene paa rette Maade, men ogsaa i rette Øjeblik.
Han var en Realpolitiker af første Rang. H an havde et forunderligt
Instinkt for at tage Ekstrakten af alle de frembrusende Reformtanker og
Planer og forme disse i Tidens Krav, saa at de i Realiteten ogsaa lod
sig gennemføre.
H an var som alle Førere en Demagog af første Rang og ve den
Modstander, der forsøgte at indvende noget mod, hvad Claus J. Olsen
mente, ja, han blev paa det skaanselsløseste imødegaaet. Og selv om der
under hans lange Regeringstid i Lauget var Opposition, og den var til
T ider endda skarp, saa erkendtes fra denne Side altid hans ubestridelige
dygtige Ledelse. Hans store Organisationsevne blev ikke forbeholdt
Malerlauget alene, snart .hentede man ham ind i Arbejdsgiverforeningens
allerøverste Ledelse, hvor han ved utallige Lønforhandlinger var en
førende K ra ft og endte til Slut som Haandværkets første Mand, nemlig
som Formand for Fællesrepræsentationen.
Men blid var Claus J. Olsen ikke at have til Modstander, det viste
sig, da det i
1915
kom til et større Opgør mellem den Gruppe af Mestre,
der sammen med ham havde gennemtvunget Reformerne i Lauget. I dette
Opgør viste Claus J. Olsen en Handlekraft af uanet A rt; han fik med
Generalforsamlingens Hjælp saa at sige fornyet sin Bestyrelse og Re-
133




