147 / 174
N. P. N ielsen.
In g en iø r Aabye.
præsentantskab, og siden da var Samarbejdet mellem Claus J. Olsen og
Ledelsen urokkelig i Claus J. Olsens Aand.
Opgøret havde sat Saar, som ikke heledes, hvad Claus J. Olsen heller
ikke interesserede sig for. Det skyldes hans Initiativ, at Jubilæet i
1922
blev saa festligt, og stadig var hans sikre og klare Omdømme en Rette
snor for Laugets Liv. Hans Manddomsværk for Malerlauget, ja meget
Haandværk her i København, vil altid blive staaende i Haandværkets
Historie.
Claus J. Olsen oplevede inden sin Død at se den Mand, han bedst
kunde tænke sig til at videreføre hans Værk, blive valgt til Oldermand
i Malerlauget; den Mand var Johannes Steffensen — den nuværende
Oldermand.
Aaret gik med Driftighed, og selvom Fernistildelingerne endnu var
smaa, da det kolde E fte raar
1941
havde skadet den hjemlige Hørfrøavl,
saa lykkedes det overalt at klare den gode Beskæftigelse. Og to Gange i
Løbet af Aaret arrangerede man Udstilling af Malerhaandværk udført
af de nye Materialer, nemlig i Akademisk Arkitektforenings Udstillings
lokaler og ved Dansk Arbejdes store Udstilling i Forum : »Alt det Nye«.
Denne Udstilling var et Kæmpeopbud, ja næsten et straalende Eksempel
paa, hvor rig t og mægtigt vi kunde klare den trods
2
V
2
Aars Besættelse
og Mørklægning. Malerlaugets Stand paa Udstillingen var meget original
og i kraftige F arver tegnet af Arkitekt Hans Hansen og gjorde trods sin
lidt tilbagetrukne Plads Lykke.
1
Rejsefonden havde festlige Ture — en til Fredensborg og Frederiks
borg samt en til Amager med D ragør og Store Magleby. En straalende
Julefest med alle Fotografientusiasten Malermester Axel Nielsens Farve-
J34