168 / 174
Con Amore har Th. Deleuran dyrket Staf
felimaleri og har gennem Aarene været en sta
dig Charlottenborgudstiller.
Rejsefonden har været virksom med en
stort anlagt Sverigestur til Stockholm og
Dalarne, hvor
50
københavnske Malere fik en
straalende gæstfri Modtagelse af svenske Kol
leger. Rejsens store kulturelle Udbytte skyldtes
i høj Grad de svenske Malermestres R igsfor
enings Leder, Dir. Karl Karlmann, der havde
tilrettelagt Turen. Videre var Rejsefonden i
Kolding og Fredericia samt en Tur ud i
Nordsjælland med Ledøje Kirke og Nivaa Ma
lerisamling som Maal.
Malersangforeningen holdt den
1 1
. September
100
Aars Jubilæum
med stort Gilde og stor Koncert samt Festskrift (skrevet af Bahne
Preisler), og Foreningens mangeaarige Festarrangør Georg Thomsen,
der ogsaa stod for denne Fest, blev Æresmedlem.
Til Festudvalget vedrørende Jubilæumsfestlighederne valgtes Older
manden og de fire Bisiddere samt Arentzen, E ising og Thor Bøgelund.
I Dagene
4
.—
6
. November mødtes for første Gang efter Krigen
Nordisk Malermesterorganisation. Kongressens Deltagere var:
Fra Finland: Malermestrene Rudolf Lehtinen, Eino Pilvi og Leo
Mellais.
Fra Norge: Malermestrene Hilmar Berg, Eystein Ross og Ivar
Melby.
Fra Sverige: Malermester Amandus Gustavson, Direktør Karl Karl
mann og Malermestrene Anders Olson og Bror Sandå.
Fra Danmark: Oldermand Johs. Steffensen, MalermestreneAage
Hansen, J. Chr. Knudsen, Georg Nielsen, N. P. Nielsen, Thomas Peter
sen, Horsens, og A. Wiran, Odense.
Der var mange Ting, man havde at drøfte med hinanden. Verdens
krigen med alle dens Saar stod endnu ulægte, og Vejen frem var særlig
haard for Finland og Norge, hvor Tyskerne havde huseret værst. Men
Glæden ved atter frit at kunde drøfte Fagets og Organisationernes Vel,
gav hele Mødet en Optimisme og en lys Tro paa Fremtiden for Nordens
Malere.
Vemodigt var det, at Organisationens Formand, Hans Berggren,
ikke kunde være med. Ham, der nu igennem mange Aar af alle føltes
som en af Nordens store Haandværkerskikkelser, var bundet til et strengt
Sygeleje. Men glemt havde han ikke sine danske Venner, idet Karl
11*
I55