57 / 174
Ellers gik L ivet sin Gang i Lauget. Paa Foraarsgeneralforsamlingen
valgte man Aage Hansen og atter Jens Chr. Knudsen til Repræsentant
skabet i Stedet for O. Em il Petersen og Frode de Thurah, som ikke
ønskede Genvalg.
Der var 19 Lærlinge, der aflagde Svendeprøve, og 8 fik Udmærkelse.
Men med nogen Ret syntes Opgaverne at være meget udover, hvad
Lærlinge skulde lave som Skolearbejde, og en Kritik i Arkitekttids
skriftet »Bygmesteren« var mere berettiget, end man fra Ledelsen mente.
Man læste blandt andet dette:
»Stilen maa nærmest betegnes som raffineret Møller-Jensensk (et
ejendommeligt Grundlag for en Haandværkerskole). Farverne ser ud,
som om de var valgt af en Modehandlerinde efter Parolen: »Godt med
Guld og Vammelhed!« Det skulde synes paa Tide, at Malerskolen for
enede sin høje haandværksmæssige Standard med en mere sund og
nøgtern Farvelære.«
Jens Møller-Jensen lod ikke den Kritik sidde paa sig, men svarede,
at det var mere galt med vor Bygningskunst, og at den trængte til de
haandyærksmæssige Idealer, og han sluttede med:
»At Undervisningen i Teknisk Malerskole nu bliver ledet efter de
rette
h a an d væ r k smæ s s ig e
Idealer, er den glædelige Kendsgerning.
Gud give, det samme kunde siges om vor Tids Bygningskunst!
Arkitektur, Skulptur og Maleri trænger sandelig i vor T id til, at
denne Erkendelse bliver ledende for Helhedsundervisningen, thi Udvik
lingen inden for dansk Bygningskunst er betinget af, at det fortræffelige
Haandværk igen kommer til rette Æ re og Værdighed.«
Jens Møller-Jensen.
Jens Møller-Jensens Profeti holdt nu ikke Stik, thi Bygningskunstens
Fornyelse kom ikke fra Haandværlcet, den kom fra Ingeniør- og Maslcin-
tekniken.
Forsøgsstationen giver i sin Aarsberetning Indtryk af sit Arbejde.
Den fortæller, at den har haft 692 Analyser og Konsultationer; det er
en S tign ing fra de foregaaende Aar — 523 — 394 — 375.
I Medlemsbladet saavel for 1924 som 1925 har Bahne Preisler skrevet
en Serie Artikler: 1750— 1850, som omfatter Malerarbejde, specielt Rum
menes Farver og Udsmykning. Det er særlig Boligen og dens Farver,
der her er omtalt, og navnlig i nordtyske og danske Rum. Nordtyskland
og Danmark var dengang rent smagsmæssigt nærstaaende, og Retningen
angaves for manges Vedkommende af Akademiet i København.
54