KøbenhavnsMalerlaug

1 9 2 6

Aaret var et stille Aar med nogen nedsat Beskæftigelse, der gav sig

Udtryk i stor Deltagelse i offentlige Licitationer og med meget smaa

Priser. Kronen steg til Pari. Der var Utilfredshed med, at Laugets R e

præsentantskab spærrede for de unge.

Det kulturelle Arbejde i Lauget laa stille udover Rejsefonden, der

for de beskedne

600

Kr., det fik, foranstaltede en Tur til Aarhus og

Viborg. En stor Oplevelse var det store Besøg af de tyske Malermestre

i den skønne Sommertid. Dønningerne fra den omstridte Pariserudstil

ling gav Haandværker-Historikerne Lejlighed til at skrive, at nu stod vi

over for en ny Tid, og at Haandværket maatte følge den nye Bygn ings

kunst, hvis det vilde følge med Tiden. Spøgelset, Bedriftsraadene, var saa

at sige kyst væk, og Begravelsestalen kunde man udtrykke, som et Par

svenske Ingeniører Chr. A. Molin og R. Sahlmann gjorde, der for den

svenske Stat undersøgte Sagen i andre Lande: Norge, Østrig, Czekoslo-

vakiet og England. De betegner Sagen som et Revolutionsprodukt, og

med Hensyn til Bedriftsraadenes Virksomhed omfatter disse væsentlig

Lønspørgsmaalet og Spørgsmaal vedrørende Afskedigelse af Arbejdere.

Bedriftsraadenes Indblanding i et Foretagendes forretningsmæssige Le

delse har derimod i Regelen ikke ledet til reelle Resultater. Heller ikke

har Bedriftsraadenes Medvirken til at fremme Arbejdets Sikkerhed og

Sundhed eller til tekniske Forbedringer af Bedrifterne kunnet tillægges

nogen større Betydning.

En haardere Dom kunde vel ikke fældes. —

Den Tilsynshavende for Haandværkerundervisning, Prof. Lutken,

syntes nu, da der havde været saa meget Tale om Malerne, at han skulde

gøre noget, og ved et Instruktionskursus begyndte han: »Hvis jeg ikke

var i Besiddelse af en god Del Frækhedens Naadegave, som man saa

smukt kalder moralsk Mod, vilde jeg være meget ængstelig ved at skulle

indlede en Diskussion om Fagundervisning for Malerlærlinge i Aften

skolen.« — De stakkels Malerlærlinge. — For naar alle tekniske Skolers

overordnede, der overhovedet ikke har Begreb om Maleri og maleriske

K. M., 5