70 / 174
1 Q 2 7
Aaret var stadig præget af skarp Konkurrence i vort Fag, og de
Formaninger, Thorvald Petersen ved Aarets Slutning fremsatte, viste
tydeligt, at Forholdene var alvorlige. Flan skrev: »Det lader sig ikke
bortforklare, at Øjeblikket er saa sørgeligt som ingensinde før. Priserne
for Arbejde er gaaet ned til et Minimum.« Og han fortsatte med, at
Malermestrene i nogen Grad selv havde Skylden, idet de af Magelighed
har glemt, at man ikke alene skal smøre en Farve paa, man skal ogsaa
give sit Arbejde en kunstnerisk Indsats med Dyrkelsen af de smukke
Farver, og fremhæver, at Vejen frem er kun Kvalitetsarbejde. Robert
Rasmussen gav ogsaa sit Besyv med i Laget, skønt han, som han skrev:
»lige saa godt kunde sige det til sin Kakkelovn,« men trods alt er det
Mangel paa Interesse for Fagets købmandsmæssige Del, hvor han med
Rette stempler Københavnerne som ligegyldige over for Kalkulation o. 1.
i Modsætning til Provinsens Folk. Og med Rette siger han, at uden
Forstand paa Kalkulation og Økonomi er der intet Grundlag for Kva
litetsarbejde og dermed en Genrejsning af Faget. Galt var det, og hvad
der gjorde det værre, var, at Laugets Love, der som Love er, var Teori.
Vedrørende Prisspørgsmaalet var det saadan, at de Gang paa Gang blev
overtraadt, uden at man reelt turde haandhæve dem, og Robert Rasmus
sen kunde med god Grund sige: »Vor Organisation som Erhvervsstøtte
er nogenlunde overflødig i gode Tider og værdiløs i daarlige Tider,
saadan som Forholdene nu er.« Og da Robert Rasmussen var Bisidder
i Lauget, saa vidste han, hvad han talte om. Naa, Malerne er et let
bevægeligt Folkefærd med Frejdighed til at gaa løs paa Arbejdet og med
at sige sin øjeblikkelige Mening. — Men Livet gaar sin Gang, og
Vanskelighederne ser ikke nær saa vanskelige ud bagefter.
Tiderne var saa stramme, at selv Fagforeningen ikke engang var
tilfreds med den privilegerede Stilling, Svendene havde med deres sikre
Lønsats, og mente, deres Forhold var for gale. De vedtog den
28
. Juli
en Resolution, der blandt andet sagde, idet de tog Stilling til den nye
Arbejdsløshedslov, at de ikke vilde bære Byrderne fra Krigs- og Svindel¿5