1 9 2 8
Arbejdsforholdene vedblev at være stramme, og samtlige Byggefag
rettede en Henvendelse til Indenrigsministeriet om Ophævelse af Bolig
loven, idet de begrundede, at for det første gjaldt denne Lov kun for
København, og for det andet holdt denne Lov Huslejerne nede i et
Niveau, saa nyt Byggeri maatte blive urentabelt, og der blev ikke for
Husejere Raad til at afholde Istandgørelser. D isse Forhold bevirkede,
som Statistiken for 1929 viste, at Bygningshaandværkerne havde en
Arbejdsløshed paa 32,6
%.
Tiden frem har vist, at man senere fra Lovgivningsmagtens Side har
indset, at Byggeindustrien er en Nøgleindustri, hvis Standsning har vidt
rækkende Følger, hvorfor en Regulering af Arbejdsforholdene fra det
offentliges Side er fornøden og til Landets Bedste, men den Gang var
man ikke klar over det, og det sved til Byggefagene, hvor skarp Kon
kurrence yderligere forværrede Forholdene, og man begyndte for Alvor
at skænke de politiske Forhold Interesse.
Det var Malerlaugets Oldermand, Claus J. Olsen, der her, ligesom
før, viste det friske Initiativ, idet han som Indledning paa Fællesrepræ
sentationen for Danmarks Haandværk og Industris Generalforsamling i
Sommeren 1927 for Alvor viste, hvor galt det var. Der sad i Folketinget
kun 2 Haandværksmestre mod 33 Repræsentanter for Fagforeningerne,
et Forhold, der havde og kunde faa endnu alvorligere Følger for Haand-
værket, idet Lovgivningsarbejdet ikke længer var af politisk Karakter,
men drejede sig om Forhold, der griber ind i vort Næringsliv — vore
Lærlingeforhold, vore Rettigheder paa Arbejdsplads og Værksted, vor
Arbejdstid, ja rent ud sagt: hele vor Virksomhed.
V i opfordres i vor Tid til at tage Stilling til Love og Lovforslag, til
Spørgsmaal som f. Eks. Arbejdsanvisning og Arbejdsløshedsunderstøt
telse — Mægling i Arbejdsstridigheder — Lærlingelov og Næringslov —
om tvungen Voldgift i Arbejdsstridigheder — Udbyttedeling og Be-
driftsraads Indførelse i Virksomhederne — Arbejdsløsheds- og Invalide
fond — om Hjælpe-, Sygekasser og Ulykkesforsikring — om Told eller
¿ 9




