80 / 174
1 9 ^ 9
Der var stadig Vanskeligheder for Haandværket, og den siddende
Venstreregering viste i al sin Handlemaade en udpræget Haandværker-
uvilje. Rundt om paa Landbrugets Foreningsmøder rasedes der mod den
saakaldte Udplyndring, som Haandværket, saavel Mestre som Svende,
i Kraft af deres Organisationer udøvede. Hvad hjalp det, at Haand
værket gennem sit Blad svarede Landbruget, at de kunde sagtens, »for
de sad jo paa Flæsket«. I Regering og Rigsdag mødte man ingen For-
staaelse for Haandværket, ja, man gennemførte Loven om Erhvervs
frihed — den saakaldte Tugthuslov — paa Trods af Haandværksfagene
med Arbejdsgiverforeningen i Spidsen. Og i al den Kamp var Malernes
Oldermand forrest, ja Føreren. Han saa Tingene klart, men formaaede
ikke engang at faa Haandværkets eneste Repræsentant i Rigsdagen,
Johs. Pitzner, til at følge disse naturlige Krav; saa uforstaaende var
Rigsdagen og de konservative Rigsdagsmedlemmer, at de kneblede
Haandværkets eneste Repræsentant.
Liden Trøst var det, at de Konservative fik Uviljen at føle ved
Rigsdagsvalget, der som en Bombe blev en Realitet, idet Konservative
og Venstre blev uenige og Socialdemokratiet med sin fremragende Fører,
Th. Stauning, sejrrigt gjorde en Ende paa Venstre-Regeringen, ja
Bonderegimentet, som man kaldte det, og naar Th. Stauning vandt saa
stor en Sejr, saa var det Byerne, der i stort Tal — uanset konservative
Tilbøjeligheder — støttede ham.
Der blev kun en lille Rest Konservative tilbage efter det Valg, og
de fik med Rette læst og paaskrevet af Claus J. Olsen. Man havde i sin
Forblindelse blandt de Konservative helt glemt Handel og Haandværk
ved Opstilling af Kandidater, og man havde lige inden Valget været med
til at vedtage Loven om Erhvervs- og Arbejdsfrihed, medens den vigtige
Nærings- og Lærlingelov fik Lov til at ligge gemt til Sejrherrernes
Forgodtbefindende.
Det var en Skam, at Claus J. Olsens Tanker ikke vandt frem den
Gang, thi de var rigtige, og da han senere fik Indflydelse, var Tiden
K. M., 6
73