KøbenhavnsMalerlaug

1 9 5 0

Aaret begyndte med Optimisme, og denne holdt sig. I sine Nytaars-

betragtninger giver Oldermand Claus J. Olsen sine Tanker følgende

Udtryk: »Denne Optimisme er naturligvis ikke blot tænkt, den er under

bygget med Bevisligheder — underbygget med statistiske Tal — saaledes

som vi ser disse fremkomme ved Meddelelser fra Statens Kontorer — og

undersøger man disse, saa viser Offentliggørelsen af Arbejdsløshedstallet

i Forhold til Arbejderantallet for de 3 Aar — 27, 28, 29 — en betydelig

højere Beskæftigelsesgrad end i de foregaaende Aar.«

Derimod var Claus J. Olsen ikke saa tilfreds med Malermestrene,

der nu efter Fællesforeningens Sprængning stod i 3 ikke samarbejdende

Organisationer, og dette suppleret med alle de uorganiserede Mestre og

hele den store Række af Institutioner, Stat og Kommuner, der beskæf

tiger Malersvende, gjorde Arbejdet med Regulering af Arbejdslønninger

vanskeligt.

Da der ifølge Telefonbogen skulde være 140 Mestre uden for Lauget,

paatog hele Bestyrelsen sig at undersøge disses Forhold, men Resultatet

var, at kun en ringe Part kunde optages i Lauget.

Trangen til at faa de unge ud at arbejde ligesom i gamle Dage,

hvor hele Verden stod dem aaben, tog mere og mere Form, og man

kunde i sine Henvendelser til Staten henvise til en Resolution, som Maler

mestre paa Malerdagen den 26. Maj 1929 havde underskrevet, og hvor

følgende Lande var repræsenteret: Tyskland, Holland, Norge, Østrig,

Sverrig, Ungarn og Danmark, og man henstillede til Regeringen at

betænke, hvor stor Betydning Udenlandsrejser og Arbejde havde for Fa

gene, samtidig med at man for at rette sig efter de Fordringer, alle

Lande haandhævede, nemlig ingen udenlandske Arbejdere, naar Landets

egne er arbejdsløse, satte Aldersgrænsen for tilrejsende Haandværkere

til højst 25 Aar. Den megen Diskussion om Undervisningen paa Maler

skolerne havde til Slut resulteret i, at Statens Tilsyn med Haandværker-

undervisningen i 1929 ansatte Jens Møller-Jensen som Konsulent ved

Malerskolerne. Dette, at Malerfaget fik en Konsulent, saaledes at der