85 / 174
blev Mulighed for en virkelig Plan i al Maler
undervisning, var og er selvfølgelig et stort
Gode for Faget, og ubestridt var Jens Møller-
Jensen ogsaa den Mand, Organisationerne øn
skede, noget andet var, at netop Aaret
1930
dan
nede for Norden en Vending i al Bygningskunst,
som tænkte og handlede helt anderledes end de
farvemæssige og dekorative Krav, som Jens
Møller-Jensen forfægtede.
Dog, det var en stor V inding for Maler
faget, at vi fik denne Konsulentstilling oprettet,
og i Tiden frem bar den Frugt.
Jens Møller-Jensen var nu ikke tilfreds.
Den Sum, han fik dertil, kunde kun give ham
Tid til at tage sig af T ingene i
14
Dage, og om Udnævnelsen skrev han,
at han hverken havde søgt eller ønsket den, og hans Natur fornægter sig
ikke, naar han paa sin resolute Façon forlanger fri D ispositionsfrihed
for sit Arbejde med et H ip til Teknisk Skoles Forstander og lignende:
»Vi maa anmode de Folk, der har deres Virkeplads i Kontorer, om at
nøjes med at passe deres Arbejder dér. V i, som har Opgaver ved Haand-
værkets Udøvelse i Skolen som i det praktiske Arbejde, behøver ikke at
finde os i nogen Sinkelse af Folk, der er uvedkommende paa Arbejds
pladsen.«
Jens Møller-Jensens E fterfølger som Konsulent saa nu
noget anderledes paa denne Virksomhed — ogsaa paa Honoraret, og
betragtede Hvervet som et Tillidshverv, hvortil Omkostningerne dæklces,
og hvor Arbejdet er en Del af og Støtte for den Skole, de leder.
Der var stadigUtilfredshed med den kommunale Malerforretning,
og Lauget saa sig tvunget til at meddele Arkitektforeningen, at som
Norm kunde man ikke regne de Tilbud, den kommunale Maler gav, da
han, naar det passede ham, kunde give en Pris under Fremstillingsprisen,
idet den kommunale Malermesters Hovedbeskæftigelse er Reparations
arbejde af saa stort et Omfang, at der anvendes en lille Million Kroner
i Svendeløn, saa et lille Tab paa enkelte Nybygningsarbejder spiller ingen
Rolle. Arkitekterne maa derfor forstaa, at Malermestrene til Tider finder
det overflødigt at give Tilbud paa kommunalt Nybygningsarbejde, særlig
da Tilbudsudregning altid er forbundet med Udgifter.
Boligloven, hvor Ejernes D ispositionsret over deres Huse var meget
begrænset, var allerede i mange Aar af de samlede københavnske Haand-
værksfag blevet kritiseret ud fra den naturlige Forudsætning, at naar
Værterne ikke kunde faa Lov til rimelig Forhøjelse af Lejen, blev der
ingen Penge til Reparationer, og det er jo det, Haandværkerne og
Carl Petersen.
7*