98 / 174
L
9 5
*
Verdenskriserf, som alle frygtede, satte ind det Aar, og vi fik dobbelt
saa stor Arbejdsløshed som Aaret før. Regeringen nedsatte et Erhvervs-
raad for at finde Vej frem, i Radioen talte Indenrigs- og Socialministeren
om at faa sat Haandværksarbejder i Gang, og videre fulgte Foredrag af
Fagenes Oldermænd og Grundejernes Repræsentanter. Men galt var det.
Inden for Arbejderpartiet voksede Utilfredshed op som altid i vanskelige
Tider, og de utilfredse samledes om Kommunismen, der det Aar holdt
1 5
-Aarsdag. F ra denne Side sattes en Propaganda ind for at vinde Fagets
yngste, vore Færlinge, og selv om man i Dag synes, at denne Agitation
var noget blaaøjet, saa satte den dog Sindene i Bevægelse baade hos
unge og gamle om end paa forskellig Maade. H er er en lille Prøve paa
Agitationen:
»Hverken de borgerlige Partier eller Socialdemokratiet har i deres
Valgprogram K r a v for Lærlingeungdommen ud fra den Betragtning, at
den ikke har Stemmeret.
Kun det kommunistiske Parti og Ungdomsforbund stiller ganske
konkrete K rav for Arbejderungdommen og Lærlingene. Nogle af disse
lyder:
Nedsættelse af Valgalderen til det
1 8
. Aar. — En tilstrækkelig Løn
forhøjelse for alle unge Arbejdere og Lærlinge. — Lige Løn for lige
Arbejde. — En tilstrækkelig Understøttelse til alle unge Arbejdere paa
Statens og Arbejdsgivernes Bekostning. — Afskaffelse af Lærlingeloven
og Kontraktsystemet. — Mod Tvangsarbejde. — Forkortelse af Arbejds
tiden for Lærlinge under
16
Aar til
4
Timer daglig og for Lærlinge
under
1 8
Aar til
6
Timer daglig. — Den teoretiske Undervisning som
en Del af den almindelige Arbejdsdag. — Mindst
1 4
Dages Ferie for
alle unge Arbejdere og Lærlinge.
Det kommunistiske Pa rti vil paa Rigsdagen træde ind for disse
Krav, men de kan ikke gennemføres, fordi alle de øvrige Partier er
imod enhver Forbedring af Lærlingenes Kaar og Arbejdsbetingelser.
K. M„ 7