*
Kun ved at Lærlingene selv paa Værksted, paa Bedrift og paa Tek
nisk Skole slutter sig sammen og gaar ud i Aktioner for Gennemførelse
af Kravene, er det muligt at naa Resultater.
Ogsaa Lærlingene maa være med til at sikre Danmarks kommuni
stiske Pa rtis Sejr ved det kommende Folketingsvalg ved sammen med
D. K. U. at stille sig som røde Valghjælpere for en kommunistisk
Valgsejr.«
Ogsaa fra anden Side muredes Vanskeligheder op for Malerne.
Farvehandlerne — og navnlig Detaillisterne — agiterede for, at Folk
skulde male selv, et Bevis for, at det kneb ogsaa for Farvehandlerne.
Malernes Fagforen ing startede Konkurrence til Mestrene med et P ro
duktionsværksted, og ved Licitationer gik de ned i rene Underskuds
priser. Oldermanden angreb Københavns Kommune, som ved sin Maler
virksomhed unddrog Lauget en Sjettedel af Malerarbejdet i København
og paa den Maade stemplede Laugsmestrene som mindre gode Borgere,
og yderligere kom nu Regeringens Forslag til en ny Lærlingelov.
Indenfor Lauget protesterede Mestrene imod at regulere, thi, som
de sagde, regulerer vi, faar vi ikke Arbejdet, thi saa er P risen for høj,
og de udenfor staaende tager Arbejdet. Ja, man oplevede, at udenfor
staaende Mestre kunde akkordere med Svendene om Afslag paa P ris
kuranten. Tanken om Reklamering for det kulturelle Fonds Penge frem
sættes, og et Udvalg nedsættes. Oldermanden taler i Radioen for at
animere til større Beskæftigelse for Haandværket. Der betales
2 000
Kr.
«
i Bøder for ureglementær Tilbudsgivning.
Den
2
. December havde Malerfaget ialt en Arbejdsløshed paa
6 7,9
%.
Overenskomsten med Svendene blev opsagt, og Arbejdsgiverforeningen
proklamerede
2 0
%
Nedslag.
Vanskelige var Tiderne, og Claus J. Olsen var skarp i sine Angreb
mod de regerende — vistnok for skarp, thi Tingene rettede sig og gik
ad helt nye Veje, hvor de, der forstod at lempe, vandt frem.
Ogsaa ude i Verden havde Krisen hærget, og England — vor største
Kunde — forlangte Tjenester til Gengæld, der resulterede i en ren Om
lægning af vor Udenrigshandel.
Og som Ud tryk for hele denne Æ nd ring fik vi dette E fte raa r en
stor, straalende engelsk Udstilling, aabnet af selve Prinsen af Wales
eller Prince Charming, som han kaldtes.
Som Udslag af hele vor Udenrigshandels Omlægning, hvor Valuta-
problemer, ja Bevillinger blev bestemmende, var man kommet ind paa
den Tanke, at Materialer til vort Fag skulde stemples som Luksus.
Dette resulterede i, at baade vi saavel som vore Leverandører, Farve
fabrikker og Importører og yderligere tilsluttet af Svendenes Organisa-
9 0




