Previous Page  190 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 190 / 205 Next Page
Page Background

J Ø R G E N A H L E F E L D T - L A U R V I G

har haft lejlighed til at konstatere bygningsrester, og blandt de

mest interessante var således en munkestensmur under Bøgelund-

Jensen på Rådhuspladsen, hvor det har været muligt at påvise

muren i en dybde af 4 meter hvilende på store kampesten. Trap­

petårnet til Kong Hans’ vingård i Vingårdsstræde har også været

blandt de mere spændende bygningsrester.

Der er indgået mange fine ting til samlinger af jordfund i de

senere år. En henvendelse fra Københavns belysningsvæsen gav

store mængder fra slutningen af 1700-tallet. Under en nedgrav­

ning til en transformator i en gård i Lille Kirkestræde no. 6 havde

man ramt fundamentet til en gammel skorsten. Fundamentet var

blevet fyldt med forskellige ting, hvoriblandt der lå store mængder

af glas, porcelæn, fajancer og lertøj. Glassene synes at være fra

Nøstetangen eller en anden af de norske fabrikker, fajancerne var

fra Kastrup, Slesvig, Rendsborg og andre af de mest kendte fa­

brikker. Porcelænet var fra Kina fra slutningen af 1700-tallet eller

dansk fra samme periode. Det så ud til, at alle tingene var gået i

stykker samtidig, og man kan jo gætte på, at der er væltet et

skab under bombardementet i 1807 og indholdet er blevet knust.

Det knuste er så sammen med andet blevet smidt i skorstens­

fundamentet. I museets samlinger er der et stykke af et ligklæde fra

begyndelsen af 1700-tallet. På klædet er der trykt bogstaverne K .

O.A.C.S. Et lille alabastsignet i samme montre bærer de samme

bogstaver. I det omtalte skorstensfundament lå der et stempel med

en stempelpude fastrustet på. Da vi fik klumpen skilt ad, havde

stemplet de samme bogstaver, som må udlægges som Kongelige

Octroyerede Asiatiske Compagnies Sigil.

Alle de her ovenfor nævnte ting udgjorde en del af udstillings­

materialet i årets jordfundsudstilling, som efterhånden er ved at

blive et regelmæssigt indslag i museets udstillingsprogram, og er

blevet besøgt af lige ved 8000 gæster.

190