Previous Page  192 / 205 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 192 / 205 Next Page
Page Background

P I B E L E R S F I G U R E R

A F JØ R G E N A H L E F E L D T - L A U R V IG

Under udgravningerne i de fleste byer og bebyggelser af nogen

alder finder man ofte stumper af kridtpiber. Disse piber var lavet

af et skørt materiale, pibeler. For at køle røgen havde de oftest en

meget lang pibespids eller stilk, som den kaldtes. Når en sådan

pibe fik et stød eller slag, sprang den i reglen i tusind stykker, og

pibens ejer måtte give sig til at påbegynde tilrygningen af endnu

en pibe.

Det var dog ikke kun til kridtpiber, at pibeleret anvendtes, man

kender således fra udgravningerne på Bryggen i Bergen og fra

Fogedbygårds voldsted eksempler på små horn af form som

waldhorn fremstillet af pibeler. Disse fund kan dateres til den se­

nere middelalder.

Pibelersfigurer kender man fra de samme egne ved Rhinen,

som senere vandt berømmelse for deres stengods. Således ser man

i det fortræffelige museum i Siegburg ved Bonn en hærskare af

små musicerende engle og længst glemte helgener fra den sene

middelalder. Ligeledes er der i Museum flir Kunst und Gewerbe i

Hamborg adskillige fine små sen-middelalderlige figurer af pibe­

ler, der ligesom det lille jesusbarn i bymuseet i Prag kunne lede

tanken hen på en anvendelse af disse figurer som julekrybbe eller

dele af et husalter.

A f og til kan man med lidt held finde dele af pibelersfigurer i

den københavnske jord. Hvad disse figurer har været anvendt til,

er vanskeligt at forestille sig, det har sandsynligvis været pryd-

1 92