17 / 420
14
LrfiC
.L
Da
B o f j a n i »
mobiliserede Integade
t i l
*eri r a s k l i l l e K r i g 1«.
< g r
Trommeri gik i Integade,
Flux da mødte til Parade
Ålle Mand præcis paa Pletten,
Greb til Sablen og Musketten.
Per var Krigere i Masser,
Der var Folk af alle Klasser,
Alle Gadens Koryfæer
Og hver menig Evropæer.
D ø n n e r g a a r d kun blev derfra,
Han var i Amerika.
Hørup til at kommandere
Hæren lod sig engagere.
Først var Meningen ej dette,
G e o r g B r a n d e s først med Rette
Tilbudt var Komandostaven,
Mer. ban sagde nej til Gaven,
For han blev tidt saa forlegen
Ved et sligt Anførselstegn.
Det fra gammel Tid man veed,
Skyldes hans Beskedenhed.
E d v a r d B r a n d e s var lidt daarlig;
Sagen var dog ej alvorlig,
Og han lovede at prise
Kampens Helte i en Vise.
B i n g man til Reserven sendte,
Skjønt af krigersk Mod han brændte,
L a u r i d s e n i »Makketutten«,
For at vaage over Skratten,
Oa w lin g mødte nok saa strunk,
Lille E s m a n n blev kun »Dunk«.
For i Linien sig at skrive
Ind man H e n n i n g J e n s e n give
Maatte ved en Korpsbefaling
En kontant Liniebetaling.
Og Musik til Vaabendansen
Ydedes af P e t e r Na n sen,
Muntred op ved Hornets Toner
Svinefylkingens Personer.
Dertil egner Peter sig
Netop ganske ypperlig.
Nu var Krigen næsten færdig,
Men, for at man rigtig værdig
Kunde kile løs paa Fjenden,
Skulde man dog helst forinden
Have fundet Generalen;
Men B o g a n i s ej paa Valen
Til at møde end var naaet..
Naa! Hans Ur har maaske staaet,
Saa den raske, lille Krig
Endte helt uskadelig.
Finansudvalget nægier en Række Poster tii Jernbanen og
kan saaledes vente Agrarernes Vrede. Disse Ivjørselsbesparelser
vil da føre til, at Rigsdagsmændene selv kommer saadan op at
kjøre, at de vælter, naar de skal ud at pilke Agrarstemmer.
PUKs Landbrngs-Konkurrence-Årtikler.
Puk
har naturligvis ogsaa udsat Præmier for Artikler til
Landbrugets Fremme. Her er et lille Udvalg.
I. H v o r l e d e s en M a d p o s e s k æ r e s .
En Madpose skæres bedst ved, at Andres Madposer
beskæres.
Jeg siger ikke, hvem disse Andre er, men jeg-
siger bare. at »upr oduk ti ve Udgifter« betyder saadan noget
som Lønninger til Embedsmænd. Jeg siger heller ikke, hvad
»dobbelt Møntfod« er for noget, men, naar vi fik dobbelt
Møntfod, saa maatte jo Embedsmændene med de faste Lønninger
kunne nøjes med det halve. Jeg siger heller ikke, hvem der
er Mand for Agrarbevægelsen, men jeg siger, hvem der er
Formand for den. Det er
B a r n e r ,
Kammerherre.
H. Om A v l af B y - E o d f r u g t e r .
En særegen Slags Rødder er Byrødder. Medens de til
svarende Rødder paa Landet, Sognerødderne, ofte ikke bliver
til andet end Knolde, de saakaldte Bondeknolde, udvikles
Byrødderne mere og mere i rød Retning, saa at de faar en
vis Lighed med Rødbeder.
Fremgangsmaaden herved er
følgende. Man stryger de røde Spirer over med en ubestemmelig
blakket Farve, som man kalder for upolitisk, derved bliver de
stærke nok til at brede sig baade til Højre og til Yenstre, og
bagefter foretager man socialistisk Deling, hvorved man ud-
sondrer de mindst røde Elementer for seilere ved en omhyggelig
Renkultur at gjøre Farven mere ensartet.
H ø r u p & W i i n b i a d,
Rodhuggere.