22 / 420
19
QJ
større Sans- for Renlighed, og det var dog bedre end Alverdens.
Yandlaase.
Svineslagter T e r n d r u p vilde atter minde om Napoleons
Ord efter Slaget ved Sedan, men afbrødes igjen af Borgmesteren.
Blikkenslager Mo ur it z e n (nyt Medlem) vilde bare som
Fagmand tillade sig at henstille, at naar Kloaken lugtede i
den ene Ende og saadan, saa var det begrundet paa, at den
anden Ende stod i Forbindelse med Kloaken ved Træværk og
saadan, som der jo altid var saa genegen til saadan noget, og
han skulde derfor tillade sig at henstille, at riiaii1forfærdigede
Vasken af Birk og saaadan Noget, hvorved man formentlig
ogsaa vilde støtte den indenlandske Industri og Haandværkets
berettigede Agrarbevægelser.
Bankdirektør J o s e f s e n advarede mod Forslaget. Hvorfor
lugtede Vasken? Fordi Pigerne slog alt muligt i den. Altsaa
Vasketuden var som et Barometer for Pigernes Renlighed.
Naar man nu ikke mere havde Lugten at gaa efter, kunde
man altsaaa aldrig mere opsnuse Pigernes Bedrifter paa det
Omraade, hvilket Taleren fandt meget uheldigt, særligt i vore
Tider, da Anarkismen stadig breder sig i de lavere Lag.
Hellere end at sætte Vandlaas for Vasketuden skulde man
give Pigerne paa Tuden.
Kleinsmed F y l l e r u p hørte ikke rigtig, godt, men det
var forfærdeligt, saa det var dyrt at holde sig med Vask og
Renlighed i vore Tider. Taleren kjendte en Vaskerkoue, der
tog en Mark i gamle Penge for at vaske on Skjorte, for unge
Mennesker, der gjerne vilde se lidt pæne ud, blev det altsaa
24
Mark eller 8 Kroner om Aaret. Kunde der blive sat en
Stopper for de Vaskerregninger, var det heldigt.
Svineslagter T e r n d r u p vilde minde om Napoleons Ord,
da han gik over Alperne, som Taleren imidlertid ikke skulde
trætte Forsamlingen med at gjentage. (Pavse). Ja, det var
bare det, han vilde sige, at som sagt — — ja, Klejnsmed
Fyllerup havde egentlig taget Brødet ud af Munden paa ham,
og han vilde derfor slutte med en Skaal — —
B o r g m e s t e r e n bad det ærede Medlem holde sig til Sagen.
Te r ndr up vilde saa bare sige, at han ganske kunde slutte
sig til samtlige de foregaaende ærede Talere.
Forslaget blev derpaa sendt i et Udvalg, der kom til at
bestaa af Mouritzen, Fyllerup og Terndrup.
Ved Roden a f S tam træ e t.^
W2?
i W i
"— Det var ellers en ordentlig En, som
V i g g o L a n g e r langede Thornl e ud
forleden. .
— Aa ja, men i Torsdags var Th om l e
ude efter ham i »Berlingeren«, og det kan
nok være, han kunde tumle Lang er .
Han kom saadan til kort, saa jeg tror ikke
Lang ej ' forlanger mere for denne Gang.
Da »
Dannebrog*
vajede
i s i ame s i s k e Farvande.
S r
o
¡V9>
*
($ a>
D e t var en Dag en Smule sløjt
Med Kvikkelse til Spalterne,
Man havde kun. naar det kom højt,
Knap til at redde Pjalterne.
Selv Tvillingparret Sw i f t
&
Ko.
Var ved at opgi’e deres Bo,
I Blød de lagde Ho’derne,
Men var ej med paa Noderne.
Og naar man er saa daaiiig,
Er Sagen højst alvorlig.
Dog tidt man jo i Verden ser
Til Trods for alle Spotterne,
At saa paa en Gang Lykken ler,
Naar man er mest til Rotterne.
Den sidste Udvej var nu den
At interviewe om igjen
Tre—fire Næringsdrivende,
Da fik man just til Givende
En Sag, som var alvorlig,
Men derfor ikke daarlig.
1 Siam hersker R i c h e l i e u ,
Der efter Rygtet være skal
Langt ude nok en Slags Nevø
Af en nu afdød Kardinal.
Det Manden selv fornøjer svært,
ITvad der jo heller ej ar sært.
Hr.
J—r
ærgrede det dog,
Og saa gik han til »
Dannebrog
«
Og sagde højst alvorlig:
Den Spas jeg finder daarlig.
Men ikke mine Ord igjen,
Skjønt jeg tør dø paa, det er sandt,
Jeg hav det fra en fælles Ven,
Han er for Resten Løjtenant,
Og er han ej den rette Maud,
Mig Ch r e s t-M a d s godt I kalde kan —
Og Secher sa’e alvorlig:
»Den Plan er ikke daaiiig.«
Og nu fik R i c h e l i e u sit Fedt!
Det hjalp ej med hans pæne Navn,
Maaske det trøstede ham lidt,
Han var saa langt fra Kjøbenhavn.
Og Sagen var nok bleven slem.
Hvis Ch r i s t m a s ej var kommen hjem.
Da blev den Anonyme mat
Og Krigen standsede saa brat.
Den Udgang var alvorlig
Talt heller ikke daarlig.
V9