198 / 420
de berømte gode, gamle Dage,
Hvoraf man har et større Oplag haft,
Fik visse gamle Koner Lov at age
Igjennem Luften paa et Kosteskaft,
Der paa St. H a n s d a g ydede det svage
Kjøn det fornødne Antal Hestes Kraft,
Saa de paa B l o k s b j e r g havnett’ hos den Slemme,
Hvor de for Resten lod, som de var hjemme.
P aa sin V is vort Aarhundrede forsoner
Sig med hin længst forsvundne Romantik:
Nu L u c i f e r i »
Politiken
* throner,
Som Surrogat for Bloksbjerg d e n han fik,
Og her forsamles Integades Cohner
I Følge gammél, god S t Hansdags-Skik,
Og ganske som i hine gyldne Tider
H ar hver s i t Kosteskaft, hvorpaa han rider.
Expastor J e n s e n , K irkens fordums Tjener,
R ider paa » H y k l e r i « med Tilbehør,
Mens C a w l i n g sadler sine egne »Ænder«,
Som ganske vist har Næb, men ikke Klør.
Vel er den Kost i Redaktørens Hænder,
Hvormed han fejer for Organets Dør;
Men, hver Gang han paa don i Luften svæved
Fandt Publikum , at det gik over Skrævet.
St. G e o r g rider paa »vor nationale
Gjenfødelse«, det kan man nok forstaa,
Men, hvad den liden E d v a r d lider paa,
Derom er det vist ikke værd at tale.
Højt paa en Telegrafpæl ses J e. K.
A t flyve gjennem Luften som en Svale,
Dog
nota bens
af den Slags, der kommer
Nok inte til at gjøre nogen Sommer.
Man ser, at »Danmarks Bærere« maa nøjes
Med Integades Bakke, som vel nok
Kan til et Bloksbjerg muligvis forhøjes,
At sige, i form indsket M aalestok;
Men lad med D r a c h m a n n N a n s e n sammenføjes,
Og
Frøken Julie
være ekvivok,
B u s k vove Trøjen og sin Frakke,
— Med Bakkenalet gaar det ned ad Bakke.
H f l e g t ö e i f e r
für
$>eutfdje, bie und) Äopenljageit reifen werben motten.
S u p p l e m e n t .
9l n f t t n f t .
©uten Sag lieber ©ermane I
SSte? kommen ©ie nid)t bon
$eutfd)lanb ber, fonbern bon
©djmeben?
2ldj, ©ie ijaben
$rolbljättan befudjt, garj ttfie
utifere lieben 5lbl)aitgleute, bie
ba neulid) gemefen finb unb fidj
beim äßagferfall belifatirt Ijabeu,
mufg bodj aud) beim Slnblid fo
biel SBagfer einem SBagfermann
ber ©taut im SBagferlaufen! 3lber ©ie, lieber ©ermane, bätte
bodb gern in üTrolbljattanetmag ©piritug
t)ineingemijd)t, benn
biefe fd)mebifd)e SBraufelimonabe ftel)t einem cd)t germanifdjen
iUtagen nidjt fo gut. £olen mir bag ein! Unb bann finb ©ie
über § e lfin g ö r gefommen §um neuen 33ai)nlpf, mo bie beiben
93abnboffd)aufpieter
©bmarb ©oljn unb ©uftam ©¿mann
neulid) ifjreu ©peftafelftüd „$ie groöfe Söallabe" aufgefürt haben.
®er tiunbeburdigcpeitfdite ©bmarb ©olfit bat freilid^ nur bort
^rügelhtabe gefpiett, aber mir fönuen ja nidjt aüe ntutljig fein,
unb eg rnufg aud) ißoltrong geben. $)afg $ r o n b o r g umgetauft
rnerben foü unbSobnborg beigfen, ift aber nid)t fidjer. Slber
©ie fe^en mir fo blafj aus! ©ie Ifabcn bod^ gemifg ein
gute§ ©emigfen unb nid)t roie ber ©bmarb Kotjn bag SSerbum
amare mit üerljeiratfyeten Samen cofinjungiert. 2td), nun meifg
id) eg; ©ie finb oertnoten, meil ©ie fürchten fid) gleich Ijeraug«
gebürgermciftert ju rnerben! ©ein ©ie nid)t bange! ©rfieng
baben mir leine ©enbarmen mel)r ttjnen über bie ©renje ju
begleiten, jmeiteng iomnten ©ie, lieber ©ermane, ja nidjt um
liier auf ®eutfdj ,,©iel)t ©udj in ©Riegel" gu fdjaufpielen, mag
aud) bergeblidj fein mürbe, benn mir $>anen finb nidjt begierig i
u«g ing ©piegel bei ©ud) ju }el)en, unb britteng ift unfer ©u g en J
ein Diel böflidjer unj) gaftfreunblidjer SJtann alg euer ©Ijemnife
unb oermä^rt nur einem einzigen SJtann, bem Suftfdfiffer
3ol)an fen , bter gu abfteigen. SBenn ber ^obanfen ing SSetter
geftiegen ift unb nidjt nadj ©djmeben fegeln fatm, mufg er fid)
ba oben galten, $ft bag nidjt ©ugenialifd) ? ©eben mir meiter!