202 / 420
1 9 8
Landmandsforsamling.
_Z 2& & 3 M £ j 5 S B p
W 4 : <
Ved Sortedamslund steg en Mand i Land,
Hans Miner var ikke saa blide,
Han havde ej traadt paa Dosseringens Sand
I mange Herrens Tide.
Han mente, Hr. O lø sen s Fartøj var
En Skrue-Damper kan hænde,
Og derfor formodentlig stadig den har
Gjort Skruer uden Ende.
Han havde vel staaet en Time i Queue
Blot for at komme i Baaden,
Nu bad han Hr. Olesen sejle sin Sø
Med hele Petroleumsflaaden.
Nu skulde han nok en føje Stund
Forstaa sig at tage i Yare,
For vel var Skuden sejlet paa Grund,
Men det var dog ej dejligt at fare.
Hr. Olesen og hans Pretroleumsring
De kunde ej Ærterne klare;
Saa skrev de til alle Blade omkring
For deres Færd at forsvare.
Bad Publikum undskylde Baadecs Trang-
Til Hvile, saa stundom den sover,
De mente, at det gik vel over en Gang,
Men Baaden gik dog ikke over.
Petroleum er herligt i hvert et Hus,
Hvor den sit Lys lader skinne,
Hvad skulde vi ogsaa ellers til Blus
Paa Lampen at skaffe os finde?
Men ude paa Yejen til Magt og Ros,
Paa Elementet det vaade,
Der af og til er Vejen til Kros,
Der tjener den ikke til Baade.
Vel er det den herligste Tidsfordriv
At være om Bord i en Skude,
Men kun en kortere Tid af sit Liv
Man ønsker at blive derude.
Og, bliver det saadan lang Tid ved,
Maaske da bliver Parolen:
»God Nat, Hr. Olesen 1 bliv ikke vred,
Men hvor Dævlen blev ogsaa Jollen?«
Mads Jord em od erm and . Goddav, Kresten Smed.
K risten Smed. Goddav, Mads Jordmormand. Du ser
sgu noved højhælet yd idav.
Mads. Ded æ sgu heller itte saa underlit, Kresten. Ded
æ jo itte saadden, naarensti a man har en nasjenal Opgave
aa løse.
K risten . Hva Faen æ ded faa en nasjenal Opgave?
Mads. Jou, jæ gaar aa spekkelerer paa aa samle den
danske Jordmormandstand te et Møde ve Landmandsfaasamlingen
i Rannæs.
K risten . Jamen Jordmormænd æ da itte Landmænd.
Mads. Hva æ di itte? Kalder Digtere aa andre Vind
spillere itte tidt Jorden faa dereses Mo’r, aa æ han saa itte
Landmændenes Jordmor? Lever vi itte lie mejed a Naturens
Avgrøde, aa æ ded itte lie skidt faa begge Parter, naarensti
a der itte æ noven rejti Frogtbarhed?
K risten . Ded'ka der være noved i. Men hva sku da
ejentli Jordmormændene ta sig faa ve saadden en Landmands-
faasamling?
Mads. Jou, se føst sku der nu huldes savlie Faaredrav
om Yddannelse te Jordmormandsgerningen, om Oprettelse av
et Jordmordepattement under Koltuskmennisteriet aa hva der
ellers ku bidrave te Standens Trivsel, Aa saa sku der jo være
Ydstilling aa Dyreskue.
K r isten . Ded sku saa kaske være Jordmorerne, der sku
ydstilles ve saadden et Dyreskue?
Mads. Nej, ded sku ded dov itte. Ded sku mere være
saadden Husdyr te ingvendi Brug, som faa Ægsembel smaa
stegte Griser aa Lammefjerdinger aa Kyllingesteje aa Svine-
hoeder. Faa ded æ dov te den Slavs Dyr, a Jordmormændenes
hele Ægsistens æ knøttet.
K r isten . Ded ka der være noved i.
Mads. Ja, saa sku der natyrlivis osse være Ingdustri-
ydstilling a Landbrugsmaskiner a di Sorter, som benøttes mest
a Jordmorihænd.
K risten, Ded sku vel saa være Sæsselonger aa Sofade
aa Lænestoler . . .
Mads. Nej, ded ve jæ dov itte sie. Næ, ded sku mere
være Mikkeniikker te aa lette Jordmormændene i Ydførelsén a
deres besværlie aa opslidende Embede. Jæ gaar faa Ægsempel
aa spekkelerer paa aa opfinde en Ingretning te aa vække
Jordmoreme mæ om Natten, yden a man æ nødt te aa vække
Jordmormændene mæ ded samme. Jæ har tænkt mej, om itte
a ded ku la sig gjøre aa anbringe en Himstregimst mæ en
Klokkestreng i, saa a Bundstykkerne gik yd a hinders Seng,
naarensti a man trak i ham.
\S>