207 / 420
2 0 3
B. M ask in er.
Direktør R i t z a u for et Apparat til Opelskning af Rode-
frugter og andre Svibler, Je. E. L au rid sen for et Avtomat-
telegramapparat, Fru B r a n d e s for en Rivemaskine, G u sta v
E sm an n for et Tærskeværk.
Med Omkostning-er.
D e store Mænd, vort Fødeland ejer,
Yar altid udsat for Miskjendelse;
Endogsaa den fredsommelige B a je r
Maa friste samme tunge Hændelse.
I H o r s e n s blev fornylig det afsløret.
At Vælgerne ham gi’er paa Pusterøret,
De Radikale la’er ham grundig røfle af,
Og de Moderate beder ham at tøfle af.
Selv om han bliver der og døer i Reden,
Man aaler slemt den arme Folkeven,
Som nylig for at sikre Verdensfreden
Drog ned til S v e it s og atter hjem igjen,
Og det uagtet han en lille bitte
Trøst paa sin Udflugt dog har kunnet hitte.
Om den han
»mit Umstanden«
gav Besked ved
Et »Folkemøde«, som han holdt i G jedved.
De sytten Vælgere delikatered’
Han med det Freds-Kongressens Olieblad,
At nu var B a h n so n s Fæstning net leveret,
»Evropa« gav den snart sin varme Mad,
Fordi det blev, af B ajer og Konsorter
Beordret til at fordre vore Forter
Af Vejen, saa fra Grækenland til Sverig
Man bander paa, at Fæstningen er »ferri’«.
Og lige godt blev han i Hartkorn slaaet
Med Bondeknøsen, ham, som hedte Hans,
Der ogsaa havde visse Ting forstaaet
At lære paa sin Rejsen udenlands.
For hele Planen var det Jammorskade,
At hans »Evropa« — det var In tøgad e,
Hvor man er færdig med sin Stormagts-Rolle
Og venter kun paa Fredens sidste Olle.
Til Sæ ters.
Personerne : Bjørn Bjørnson.
Fru Gina Bjørnson.
Jacob Jacobsen, Skuespiller.
Bjørn.
Du Jacob, vi maa ha Foreller
i Dag, du. Og Laxen gaar favnetykt i
Elven. Hvad om vi ogsaa tog Lax?
Jacob.
Jeg hørte af Budejen, at der
skal være Ryper i Grinden. Dem kunde
jeg lide at smage. Paa Folketheatret fik
vi aldrig Ryper.
Bjørn.
Du skal faa baade Ryper og
Urfugle, du.' Her paa Aulestadsæteren er
der Fuglevildt og Fisk i Overflod.
Jacob.
EndBamsen da, ser I noget
til ham?
Gina
(peger paa Bjørn). Her staar
min egen snille Bamsemand. Vilde det
ikke være slig Synd at jage ham ?
Jacob.
Jo,det véd Gud, Gine. Og
dog har onde Mennesker jaget ham uafbrudt fra den ene kjøbenhavnskø Scene
til den anden.
Gina.
Stakkar! Men nu ska ban faa
bli frisk og stærk i Højfjældsluften, til vi
udover Høsten kan indspille dø' 20,000
Kroner, for hvis Skyld han i Følge
?>Poli-
tiken«
avslog at bli Direktør i Kasino.
Bjørn.
Slig som du kan snakke, Gina.
Syng os hellere en Vise, du, saa det
ljomer i Fjeldet. Jeg undres paa, hvad
Kjøerne og Sauøme vil tænke om din
store Koncertstemmen.
Gina.
Aa, at du minded mig om
Kjøerne I Jeg har saa rent glemt at mjelke
dem. Jeg gik med mit Spand efter Fjøset
i Morges, men blev staaende i Tanker, da
jeg hørte en Ko brøle i det fjerne. Det
lød mig som et svagt Ekko af den store
Bifaldsstormen hin Aften i Livorno. Kan
i
du huske ? Og saa gik jeg ind igjen med
tomme Spandet.
Men nu maa jeg til
Fjøset. Aa, for en Herlighed at være
her i Sæteren!
Bjørn.
Skynd Dig, kjære Du! Jacob
og jeg trænger at smage den Myseosten,
du lagede i Gaar Kvælden.
Jacob.
Men den ny Rollen, du skulde
høre mig i?
Bjørn.
Det besørger vi med Bøssen
paa Nakken og Medesnoren r Haand. Jeg
lover dig, du skal bli storartet, Jacob.
Om saa skulde by •sig, kunde jog gjøre
enhver Idiot til Kunstner i fire ogtyveTimer,
slik som min Instruktionen er. End da dig,
Jacob!
Jacob.
Bare at se dig er nok. Men
alligevel . . . Abraharas . . . der er det
ved den Mand, at ban forlanger, man
skal kunne sine Roller.
Bjørn.
Jeg skal lære den Kar at
engagere dig. Lad ham friste at. gjøre
Knuder, om han tør. Da tar jeg Kasino
likvøl og knuser ham, du.
Gina.
Her har 1 en Gnalling egen
hændig Myseost til Nisten.
Jacob.
Tak skal du faa, -Gino.
Bjørn.
Det-var bra. Og saa til Fjelds!
Jacob.
Naar nu bare Abrahams alligevel . . . (Stemmen taber sig i Skogen.
Gina gaar i Fjøset. Fjærnt bortø høres
Bjørn og Jacob fløjte :)
,¥ =
\z>