214 / 420
2 1 0
f ir
Maar Solen brænder i de lumre Gader,
Og paa Asfalten mangen Vandringsmand
Besørger sammes tre og tyve Grader
Spædt op med Kognak udi Sodavand,
Er det en ren Profit for den, som kan
I Skyggen svale sine gamle Skader.
Derfor har *Evropæerne * for Tiden
Det ganske hyggelig — paa Skyggesiden.
Vel har de stakkels Djævle det lidt hedt,
Formedelst under Julisolens Fiammen
Det gode danske Smør og dito Fedt
Aldeles uanmodet smelter sammen
Og gjør en Kj øge-Hane, der har svedt
Sin For t i d ud, en Ejende rød i Kammen;
Men han maa prise dog sin gode Lykke,
Hvis blot han kan faa stillet den i Skygge.
Ret som han har sin Fortid glemt og bedst
Formoder, at i Gravens Skjød den sover,
Saa rejser den sig op til skarp Protest
Imod den »Fremtid«,
Politiken
lover.
Det er den Skygge just, som svæver over
Hver Nutids-Integademanifest,
Hvori Partiet sine Glavind hvæsser
For »Mindretal« og »Kjøbstad-Interesser«!
Hos salig Bø r n e meldes som et Rygte.
At i Paris en Sværte man opfandt,
Der var saa snedig gjort, at alt det Trykte,
Saasnart et Aar var gaaet, rent forsvandt,
Og intet Blad behøved’ at befrygte,
At det med nogen Fortid kom paa Kant,
— Ak, havde Hørup gjort i d e n n e Sværte,
Vist bedre Kaar ham Skjæbnen da beskjærte.
Saa havde han maaske dog kunnet vente
Erkjendelse som trofast Radikal,
Der aldrig lod Avisartikler prente
Til Forsvar for en saglig og loyal
Forhandling med Hr. E s t r up s Regimente,
Item for »Lu s k e p e t e r n e s « Moral;
— Men nu kan d e t Forlig, h an vilde brygge,
Godt følge ham til Graven som hans Skygge.
P ressesy lte .
Skandal-Drama i 3 Optrin.
i
Personem
b
:
A r ø ' f L
» )
Bnmdes,
sli
Henriehsen,
F . I
Stilling,
Sp
i
\
\ •, ÉV
FYøkm X.,
unævnelig
4
Flovmand-
Ritxau,
Presseforsyn.
Esmann,
Hornist.
slagen Mand.
missliebig.
rutbakkelse.
Just-Nidsen,
stum Person.
~
1. Optrin.
(Rivieraen ved Helsingørs Vildtbanegaard.)
Esmann
(tærskende Brandes). O e t
er (tju!) Tak for gammelt Venskab, og
d e t (fjul) for det ny Venskabsstykke!
Brandes.
Av av ! Saadan er jeg kun
bleven trakteret mindst een Gang før.
Det er en uhyggelig Form for moderne
Ægteskabskritik.
Ritxau.
Hvad er der i Vejen, kjære
Venner ?
E.
Han har (griber sig til Panden)
myrdet min Ære.
B.
Han slaar mig todt.
R.
Tal ikke om de Bagateller, men
lad os dysse Skandalen ned. I min tredobbelte Egenskab af den offentlige Menings
Skaber, Indehaver og Censor skal jeg sørge
for at aflaase Statstelegrafen, hvis nogen
vil lade jer passere Linjen. Gaa nu hjem
og sov; jeg skal vaage.
2. Optrin.
(Kongeballet i Randers.)
Stilling.
Hvilken uhørt Skandale!
Ritxau.
Er det noget, der bører under
mig?
S.
Ja, Deres Nærværelse er presserende. Kjehder De den Dame dér?
R.
Jeg véed ikke rigtig —
S.
Men je g kjender hende. Og det
er Henriehsen fra Generalkorrespondancen,
der har trukket hende herind.
R.
Henriehsen! Det er ham, der har
vovet at sende Bladene hurtigere og paa-
lideligere Nyheder end mine, som dog
var priviligerede.
Det er min tunge
Pligt at statuere et Exempel (tager H. i
Nakken og smider ham ud).
5^ (byder Frøken X. Armen og fører
hende ud). Saa, nu er Luften ren. Vi
mangler bare Komitéens Underskrift.
R.
Den skaffer jeg. Og saa telegraferer jeg Skandalen til alle mine Blade.
Personlige Hensyn skal ikke afholde mig
fra at gjøre min Pligt.
3. Optrin.
(Den offentligé Arena.)
Fr. Hansen.
Henriehsen er ikke fra
Generalkorrespondancen.
Det er Just-
Nielsen.
Just-Nielsen
(ryster paa Hovedet).
Fr. H.
Aa, om Forladelse, nej, han
er fra Hillerød og Trinitatis.
Just-N.
(nikker).
Fr. H.
Det kunde jeg have sagt strax;
men jeg vilde være Diplomat.
Jusf-N.
(smiler).
Henriehsen.
Presséformynderen vilde
have hængt mig i en Telegraftraad, men
blev selv .hængende ved Siden af sine
Exprestelegrammer.
Ritxau.
Man har mærket Absichten,
og jeg er verstimmt. Heldigvis greb jeg
ham i den Bommert med Estrup — den
stikker jeg ud, saa er der ingen, der husker
mine egne forstyrrede Telegrammer fra
Bergs Begravelse etc. Blot vi nu ikke
faar en Lov om Misbrug af Telegrafen,
med tilbagevirkende Kraft; det var ét
elektrisk Stød, jeg ikke kunde staa for.
0