206 / 420
!I?a,:n.d.ora,s J E s k e .
Da Z e v s bag sin truende Tordensky
Holdt Dom paa Olympens Tinde:
Skysamleren med de sortblaa Bryn
Nedslynged’ mod Jorden dog intet Lyn,
Det slutted i Mulm han inde,
Men sendte som Straf til Mennesket ned
En Æske, fyldt med Elendighed,
I Hænderne paa — en Kvinde.
Strax fandt E p i m e t h e v s og hans Parti,
At der maatte stikke Noget i
Den Æske, hun holdt i Haanden,
Og mente, at, lofted’ man kun dens Laag,
Blev strax man befriet fra hvert et Aag,
Der nedtyuged’ Menneskeaanden.
Men ak, da Æsken blev aabnet, foer
Ulykkerne los paa den stønnende Jord,
Der aldrig slap ud af Yaanden.
P r o m e t h e v s ’ s Menneskeslægt de traf;
Men — hvor blev Pand or a med Æsken af?
Kom hun for sporløst at svinde?
Ak nej, hun lever og nyder Respekt
Hos E p i m e t h e v s ’s bagkloge Slægt,
Som stadig hun ses at forblinde.
I Æsken ser den et Universal
middel mod alle Aarhundreders Kval
Og i hende sin — Frihedsgudinde!
I F r a n k r i g , den lovpriste Friheds Hjem,
Hun Æskelaaget har loftet paa Klem
Til Bnade for Menneskeretten,
Og Højsæder vakled’, som for stod fast,
Og Tøjlerne løstes, og Baandene brast,
Og 1jasten fik Dyds-Etiketten:
»Frihed for Loke saavel som for Thor«,
Frihed for Brand og Frihed for Mord
Og Frihed, kort sagt, for — S t i l e t t e n !
— Hvor Jordaanden mod Olympens Top
Titanisk trodsende rejser sig op
Og Gradernes Højhed krænker,
Hvor Mennesket færdes for sorgløst og trygt
I Tro paa sig selv og sin egen Klogt,
Pand ora sin Grunst ham skjænker.
Da følger Ulykkens Svøbeslag,
Til atter de styrende Magter en Dag
Slutter P r ome t h e v s i Lænker.
Fra Landmandsforsamlingen.
(Specialkorrespondance fra
Pules
udsendte Korrespondent.)
Landmandsforsamlingen i R a n d ers har naturligvis samlet
en Mængde fremragende Landmænd, af hvilke Amtmand Hoppe,
Borgmester S tem an n, Direktør R itza u , Ove R o d e og
Zangenberg har været de mest berømte og omtalte. Mærkelig
nok savnedes andre fremragende Agerdyrkere, saasom P e t e r
N an sen , M a rtin iu s N ie ls e n , franske Be r e n d s e n osv.
Men til Sagen! De landøkonomiske Forhandlinger aabnedes
med et
Pressemøde.
Her skal ikke nærmere gaas ind paa Forhandlingerne,
; hvis vigtigste Resultat var, at det besluttedes at afholde en
Presse-Forsamling i Kjøbenhavn 1895 for at afhandle Muligheden
for Afholdelsen af en Presse-Kongres samme Steds i 1896.
Til at forberede denne Sag blev der paa Forslag af
Direktør R itz a u nedsat et Udvalg, der paa Forslag af Direktør
R itza u kom til at bestaa af Direktør R itz a u , Ove R o d e,
I S op h u s N eum ann, H e jb e r g og Redaktør N ie l s e n
| (»Hønseavlertidende«). Paa Forslag af Direktør R itz a u valgtes
j
Direktør R itza u til Formand og H e ib e r g til Viceformand.
Arrangementet
gjør Komiteen den største Ære. Men den har ogsaa været
paa Færde Morgen, Middag og Aften, navnlig Middag, og flere
af disse har været bedre Middage.
Nu er Komiteen træt, hvilket ikke er saa løjerligt, efter
som den hver Dag har holdt Dyrskue, hvor de besynderligste
Dyr har været med, saasom Kyllinger, Lam, Hummere osv.
Ofte har der ved disse Sammenkomster været aldeles overfyldt,
men desuagtet har det hele dog flasket sig overmaade heldigt.
Præmierne
er nu uddelte. Her er Listen:
A. D y r s k u e t.
1. H e ste. Kammerherre H oppe for en Hingst, Kammer
herre Bar ner for en blakket Skimmel, H e n n in g J e n s e n for
sin sædvanlige Kjæphest, E dvard B r a n d e s for Kindheste.
2. H ornkvæ g. B a r n e r og Å n d e r se n -R o se n d a h l
for røde Køer, »Social-Demokraten« for Stemmekvæg, J e. K.
L a u r id se n for Kameler, Mønstergaarden i I n t e g a d e for
rødstrimet Hornkvæg.
Fa ar. F r e d e r ik B a je r for Revolutionsfaar.