befinder sig, opfyldt os med alvorlig Betænkeligbed,
og det i dobbelt Henseende.“
„Deels maa vi nemlig finde det i sig selv Lidet
heldigt, at den Mand, som vitterligt for Enhver, der
er indviet i Theatrets Forhold, har den største Andeel
i de heldige Resultater, der foreligge af Theatrets Drift,
ikke paa nogen udvortes Maade betegnes som det,
han i Virkeligheden er og virker; og ligeoverfor denne
Betragtning kunne vi, der maa erkjende, at det uden
den Bistand, Høedt har ydet os, langtfra vilde være
lykkedes os at bringe et tilsvarende Resultat ud af
Theatrets Drift, ikke nægte, at vi føle os i en pinlig
Situation ved at Forholdet er, som det er, uden at
der ligeoverfor Høedt foreligger ialtfald en Antydning
af, naar og paa hvilken Maade den nuværende interi
mistiske Tilstand ønskes afløst af en anden og ved
varende.“
„Hertil kommer, at jo mere Directionen maa an-
erkjende Værdien og Betydningen af Høedts Virk
somhed, desto mere maa vi føle Umuligheden af, hvis
denne skulde ophøre, at kunne holde den nuværende
heldige Drift af Theatret vedlige, og erkjende at denne
Eventualitets Indtræden vilde vælte paa os et saa
høilig forøget Ansvar med Hensyn til Theatrets Be
styrelse, som vi ikke tør troe os istand til at bære.“
„Medens nu Høedt paa sin Side ikke paa nogen
Maade har antydet at ville tage Initiativet til at frem
kalde en saadan Eventualitet, saa kunne vi paa den
anden Side dog ikke Andet end finde det ganske
naturligt, om han vel kunde ønske at erfare, til hvil
ken Grændse man agter at benytte hans Virksomhed
som en Tjeneste, hvorfor han ikke nyder noget Veder
lag, og hvorledes hans Stilling til Theatret i Frem
tiden vil gestalte sig, saameget mere somD. Ex. selv i
3 0 0
DIRECTIONENS INDSTILLING OM HØEDT.