t e r e d e “ h v e r 15 o g „E n V a lg d a g “ 13, a lt i d e s id s te
5| M a a n e d e r a£ S a is o n e n 1 8 5 2— 5 3 ) ; m e n ih v o r v e l
d e tte k u n d e o g b u r d e h a v e o v e r b e v is t H e ib e r g om ,
a t d e r v a r n o g e t m e r e e n d a lm in d e lig t a t b r in g e u d
a f H ø e d t fo r T h e a t r e t , o g a t h a n s a a le d e s s k y ld t e om
ik k e H ø e d t s a a T h e a t r e t a t e x p lo ite r e d e n K r a f t , d e r
tilb ø d s i g , s a a b le v d e t d o g d e r v e d : „ S k u e s p ille r e n
s k a l k u n v æ r e t il fo r a t b e n y t t e s e f te r R e p e r t o ir e t s
L e d ig h e d ; m e n e r ,“ som O v e rsk o u la d e r H e ib e r g t il-
fø ie , „ ik k e b e r e t t ig e t t il a t f a a e d a n n e t e t R e p e r t o ir e
fo r s i g .“ 1)
A t t e r o g a t t e r g je n t a g e r O v e rs k o u , a t P e r s o n a le t
(C liq u e n ) b e s tr æ b te s ig fo r a t æ g g e P u b lic u m o g
B la d e n e t il U v illie m o d H e ib e r g , m e n a t t e r o g a t t e r
fø re r O v e rsk o u s I v e r h am v is t fo r v id t.
D e t e r s i k
k e r t n o k , a t d e t k g l. T h e a t e r b a a d e h v a d d e ts P r æ s t a
tio n e r a n g a a e r o g m e d H e n s y n ti] d e ts in d r e B e
g iv e n h e d e r a lt id h a r v æ r e t G je n s ta n d fo r P u b lio u m s
s æ r d e le s O pm æ rk som h e d , o g a t n a v n lig d e s id s te e re
iv r ig t s ø g te C o n v e r s a tio n s -T h e m a e r ; n a a r im id le r t id
o g s a a B la d e n e i H e ib e r g s T id b e g y n d t e m e r e e n d
h id t il a t b e s k jæ f t ig e s ig m e d d e t S a m m e , s a a l i g g e r
d e tte g a n s k e n a t u r lig t i F o r h o ld e n e , o g m a n b e h ø v e r
s le t ik k e a t sø g e G ru n d e n t il d e tte F a c tu m i en s æ r
e g e n B e s t r æ b e ls e f r a S k u e s p ille r n e s S id e . — D e n m e d
A a r e t 1 8 4 8 in d tr a a d t e v ir k e lig e P r e s s e f r ih e d o g h e le
T id s a a n d e n m e d fø rte n a t u r lig e n , a t a lle S t a t s - o g
a n d r e o ffe n tlig e A n lig g e n d e r i e n h id til u k je n d t G ra d
1) Om denne Grundsætning ogsaa blev fastholdt overfor Fru
Heiberg, kunde dog væ re tvivlsom t; leilighedsvis kan her
erindres, at Overskou selv (Pg.
167
) anfører, at Vaudevillen
„En Sommeraften“ fornemmelig blev til (altsaa vel og an
taget) for at skafie Fru Heiberg en ikke anstrængende
Rolle at optræde i efter hendes Sygdom.
5 4
THEATRET OG DAGSPRESSEN.