DrejerlaugetKjøbenhavn

cipper og Næringsloven, men netop derfor i Strid med Laugsopfattel-

sen og med de Tanker, som endnu liavde været ledende ved Ud

arbejdelsen af Lovudkastet, der vel pegede ud mod den ny Tid, men

beholdt et solidt Fodfæste i god gammel Sæd. Lauget afslog at fore

tage de krævede Forandringer og besluttede at fortsætte sin Bestaaen

»under de gamle Former«.

Nu følger

en 30-aarig Overgangsperiode.

Man fastholder i denne

»de gamle Former«, ændrer lidt hist og her, men gjør ikke Skridtet

helt ud (Se under »Laugets Love« og »Oldermænd«). I Slutningen

af F irserne begynder den ny Tid at vise sig. Man deltager livligt i

Fagmødet under Udstillingen 1888, der vedtages i 89 en ny Pris

kuran t, og der udgives en af Bisidderen L indhard forfattet Piece om

Tolden paa indført Drejerarbejde, der agiteres for første Gang alvorligt

for at faa nye Medlemmer, og O ldermand

Clausen

kan give den glæde

lige Meddelelse, at Lauget ha r faaet

et Legat,

stort 1000 Kr. og skæn

ket a f Snedkermester Claus Detlef Heinrich

Willrodt

til Fordel for

trængende, i Stiftelse værende Medlemmer af Drejerlauget. Hertil kom

et særligt Julelegat. Lauget viste senere sin Erkjendtlighed ved at op

hænge et Billede af Legatstifteren i Laugssalen i Haandværkerforeningen.

Med Oldermand

Lindhard

kommer Nytiden, i hvilken man, uden

paa nogen Maade at bryde med Traditionen, bygger kraftigt op og

resolut indretter sig med Tidens Forhold for Øje. Der virkes under

nye Laugslove, skjønt der heller ikke nu kunde faas Stadfæstelse,

og Lauget slutter sig nær til det store Organisationsarbejde indenfor

Haandværket og bliver Medlem først af »Fællesrepræsentationen for

dansk Haandværk og Industri« og senere tillige af Arbejdsgiverfor

eningen. Samtidig omfatter man stadig Toldspørgsmaalet med den

mest levende Interesse, men medens man her, hvor andre have Af-

gjørelsen, hidtil intet ha r naaet, lykkedes det, hvor egne Kræfter vare

nok, at udrette saa meget, at Lauget blev styrket og voxede i Med

lemsantal, Betydning og Anseelse. Man traadte desuden fra første

Færd i et venskabeligt Forhold til Kunstdrejerforeningen, og i den

til Generalforsamlingen i 1891 knyttede Fællesspisning deltoge saa

ledes 27 Kunstdrejere. I det Hele udrettes der meget ved selskabe

ligt Samvær i Lauget, og ved en Række Sammenkomster ved for

skjellige Lejligheder styrkes Sammenholdet og udvikles den kollegiale

Følelse. At man arbejdede i Forstaaelse med Foreningen »Danmarks

Drejere«, senere omdøbt til »Drejermestrenes Centralforening«, for

hvilken L indhard ogsaa blev Formand, er en Selvfølge.

Her en kort, skematisk Oversigt over Virksomheden i denne

Periode, som ligger Øjeblikket saa nær, at dens Betydning kan over

skues af alle: