DrejerlaugetKjøbenhavn

Foreningen med samme som uskeet, naar ikke de Bestemmelser, som indeholdes i

vor fælleds allerunderdanigste Ansøgning til Kongen, tages til Følge, og at ikkun Maje

stætens Magtsprog skal bevæge os til at optage 45 Kunstdreiere i Lauget, naar de

strax kunne borttage baade vort Arbejde og vore Svende.

Dette er det Sidste, som foreligger i Sagen; den var nu fuld

stændig ude af Verden. Kunstdrejerforeningen vedblev at bestaa, men

den fik i 1843 nye Love og var, skriver

Carl Hansen,

fra denne Tid

»nærmest en Understøttelsesforening for trængende Kunstdrejere og

disses Enker, dog har den samtidig den Opgave at varetage Stan

dens Interesser.« Til Drejerlauget stod Kunstdrejerne endnu i nogle

Aar i et meget spændt Forhold, og baade Retssager og Polemik kom

til i den følgende Periode. Først en langt nyere Tid h a r bragt en

lykkeligere Forstaaelse og tildels Samarbejde i Stand mellem de —

det maa vel siges — forskjellige Grene af samme Fag.

Naturligvis havde Spørgsmaalet Kunstdrejerne i høj Grad lagt

Beslag paa Laugsbestyrelsernes Tid, men der bliver dog i denne Pe

riode ogsaa udfoldet anden Virksomhed udover de daglige Laugs-

forretninger. Saaledes vedtages den 2den F eb ruar 1927 »

Ligkassens s

Love, »saaledes at enhver Interessent betaler qvartaliter 3 $ til Lig

kassen 1 // til Laden, hvorimod Interessenten ved sin dødelige Afgang

erholder 50 Rdl. i Begravelsespenge og ligeledes til sin Kones Begra

velse 50 Rdl., saafremt Interessenten opfylder de i Lovene foreskrevne

Paragraffer, og at hver Interessent ha r betalt sit Kontingent i 2de

Qvartaler«. Under Oldermand

Ulrichsen

ordnes i 1838 en anden

vigtig Sag, idet Lauget, efter forud at have ydet forskjellige Beløb,

faaer Skjøde paa Pladsen Nr. 50

i Haandværkerstiftelsen.

Ved Stif

telsens Aabning den 18de 1837 har man første Gang bortgivet Pladsen

til Drejermester

Bostrøms

Enke, som imidlertid kun ha r den meget

kort. Allerede den 21de Jun i 1839 tilføres Protokollen, at

»Lauget var forsamlet for at fatte Beslutning over et Andragende fra Direktio

nen for Stiftelsen for gamle Haandværkere og deres Enker i trange Kaar, om, at det

maatte tillades Direktionen at disponere over Laugets Bolig Nr. 50 i Stiftelsen for Kam

mager Wandsted og Kones Livstid, imod at Lauget igjen erholder den først ledig-

blivende af de 6 Lejligheder, som Direktionen har at disponere over, og endvidere

endnu en anden Lejlighed, hvis det af Lauget forlanges, samt at ved Wandsteds og

Kones Dødsfald er Direktionen pligtig strax at overlade Lauget sin Bolig Nr. 50 igjen.

Dette Andragende blev af Lauget billiget«.

I Tilslutning hertil blev det besluttet, at den først ledigblivende

Bolig skulde tilfalde Mester

Pichers

Enke. I 1843 er der en ledig

Plads, som Mester

Sedergreen

faaer »paa den udtrykkelige Betingelse,