67 / 121
65
og en ny Højesteretssag havde Lauget naturligvis ikke Raad til at
forsøge; Gjælden fra den første Sag var det først da lykkedes at af
vikle ved at 17 Mestre hver især havde ydet et extraordinært Bidrag
af 5 Rdl. dertil, og Oldermanden havde laant Laden Resten.
Kunstdrejernes Stilling udenfor Lauget var saaledes tilsyneladende
særdeles stærk, de havde hævdet sig som »frie Kunstnere« og havde
et stort Omraade at arbejde paa — omend de ikke maatte lave al
mindelig hvidt »simpelt« Arbejde af indenlandsk T ræ ; blev det blot
poleret en Smule, var der intet til Hinder — men dog var det ikke
Frit for, at de bleve ramte af den Gjengjældelse, som Menneskehedens
Børn undertiden ere udsatte for. Under alt dette var der nemlig
kommen saa mange »Fuskere«
ogsaa i Kunstdrejerfaget,
at det blev
de virkelige Kunstdrejere højst generende. Medens der ellers paa
alle andre Punk ter var ret snævre Grænser for Næringsretten, kunde
»Kunstdrejeri« drives med meget svag Adkomst, og det var efter-
haanden blevet opdaget af for mange. Paa Initiativ af Kunstdrejer
Westergaard,
og under Tilslutning af en Række Fagfæller, holdtes et
Møde, hvor der lød lignende Klager over Indgreb, som saa ofte havde
lydt fra Lauget, og ved hvilket man aabenbart var mest tilbøjelig til
ligefrem at stifte
et Kunstdrejerlaug.
Men Tiderne var ikke gunstige
derfor, og man endte med at stifte
en Forening,
hvis første og vig
tigste Opgave skulde være ved Hjælp af en ju rid isk Konsulent at for
følge Fuskerne. Det var 1. April 1841.
FORSØGET PAA EN SAMMENSLUTNING.
I Virkeligheden vare Kunstdrejerne imidlertid ikke tilfredse; de
følte sig navnlig ikke
betryggede
ved Kunstdrejerforeningen, og denne
førte i den første Tid en trist Tilværelse. Det var
Laugstvang
og
Laugsret,
Kunstdrejerne ønskede til deres Beskyttelse. Dette kunde
Foreningen ikke yde dem, og allerede nogle Maaneder efter Forenin
gens Dannelse, henvende de sig derfor til
Drejerlauget
for at der kan
ske en Sammensmæltning. Dette skete ved en d. 27. Ju li 1841 af 45
Kunstdrejere underskreven Skrivelse, og det meddeltes i Skrivelsen,
at d’Hrr.
Bang, Høgstrøm, Nygaard, J. G. Schwartz
og
Westergaard
vilde forhandle med Drejerlauget om Sagen. Forhandlingen aabnedes
strax og blev fremmet hurtigt. Allerede fire Dage senere forelaa føl
gende, af Oldermand
Aulum,
Bisidderne A.
G. Lohmann
og
J. Chr.
Sørensen
og 15 Laugsbrødre underskreven, imødekommende Beslut
ning:
1841 d. 31. Juli var Dreierlauget forsamlet og blev af Oldermanden gjort be-
kjendt med et skriftligt Andragende fra 45 Kunstdreiere paa samtlige Kunstdreieres
Vegne, om at indgaa en Forening med Lauget, paa Betingelser, som nærmere kunde
5