63 / 121
61
kan gjøre offentligt, hvad de tilforn sotn uberettigede gjorde hemmeligt; paa Grund
heraf kan Drejerlauget vel troe sig berettiget at spørge: ere Drejerlaugets Artikler op
hævede og tilintetgjorte, ere alle andre Laugs-Anordninger og Rescripter Drejerlauget
uvedkommende, hvorfor er den da Drejerlauget af den høje Magistat communieeret
og tilsendt, eller er dette sket for at vise dem deres Rettigheder og Pligter, uden at
høste Frugterne deraf? Da er det jo ligerviis som at vise den Hungrige og Vand-
smægtende Maden uden at yde ham noget deraf. Nu maatte man vel endvidere
spørge, hvad har Drejerlaugets Mestre forseet sig med, at de skal see sig saaledes
uforskyldt krænket og undertrykt i deres lovlige og med Flid og Bekostning erhvervede
Næringsvej, og hvorved og ved hvilke Meriter har disse med deres falske og urigtige
Benævnelse gjort sig fortjente til, uden at efterleve og efterrette sig de allernaadigste
Laugsartikler og øvrige Anordninger, at forfærdige, hvad dem lyster. Dette maae jo
aldeles stride imod vor allernaadigste Konges landsfaderlige Godhed og Retfærdighed,
der vil, at Enhver skal leve og ernære sig af det, der med Ret og Billighed kan til
komme ham, og hvortil han har gjort sig fortjent, og, uden at gjøre Indgreb i andres
Næringsvej, æde sit eget Brød.
Med Hensyn til alt Foranførte og Ønsker paastaaer Drejerlaugets Mestre og
Interessenter, at disse saa ofte benævnte Been- eller saakaldte Kunstdrejere maae,
naar de i Fremtiden agte at forarbejde alt Trædrejerarbejde, lige med Laugsmestrene,
da vorde forpligtede til, ifølge Forordningen af 21. Marts 1800 den 6te Paragrafs
Bydende, at indtræde i Drejerlauget og forfærdige Mesterstykke efter den i Drejer
laugets Artiklers 4de Post, eller i Mangel heraf at man vægrer sig derfor — hvilket
man dog ikke skulde formode, da de kalde sig Kunstnere — de i saadant Fald bliver
aldeles forbudt at befatte sig med noget Trædrejerarbejde, som ifølge Artiklernes 1ste
Post ene og alene tilhører Trædrejerne. I modsat Fald burde disse Kunstmagere for
enes til en Corporation, for at dog i Fremtiden kunde blive nogen bedre Orden iblandt
dem, saavel med Hensyn til deres syge Svende som med dem selv indbyrdes, hvor
ved da Laugets Oldermand kunde se sig befriet i Fremtiden for deres Overløb med
at give dem Attester, at de ikke vare i Lauget, paa det de kunde blive frit indlagte
paa Hospitalet, og vilde det tillige være en gavnlig Indretning for dem selv, saa at
ikke enhver Dreng, der har staaet et Par Aar i Lære, kunde nedsætte sig under Navn
af Kunstdrejer, som forhen har været Tilfældet.«
I en for Kongen bestemt Henvendelse præciseres det egentlige
Trædrejerarbejde som »alt i Træ drejet Arbejde saavel som hvad der
henhører til Bygnings, Meubel og huusligt Brug samt Skibsbrug saavel-
som i paakommende Tilfælde til Artilleri-Brug.« Om
Kunstdrejernes
Opkomst og Forhold forklares saaledes:
»For en Tid af over Hundrede Aar siden var her i Staden 3
Drejere under Navn af Beendrejere, der ikke befattede sig med andet
end at arbejde i Been og Horn, senere hen i Tiden ankom hertil
den bekjendte
Spengler
og nedsatte sig og fik en Svend ved Navn
Opitz,
der har været en meget duelig Drejer, der var øvet i at for
færdige adskilligt fint Arbejde i Been, Horn, Skildpadde og Perlemoer,
og bekom da Spengler Navn af Kunstdrejer, og fornævnte Opitz, da
han senere nedsatte sig, fik samme Benævnelse; senere hen nedsatte
sig en Drejer ved Navn
Graumann
ogsaa under Navn af Kunstdrejer,
den endnu levende Drejer
Schwartz
blev af en af Laugets Mestere