58 / 121
56
verne, var meget virksom t til at skride ind overfor alt uberettiget
Drejeri. I 1825 indkaldes f. Ex. Thomsen, boende i Landemærket 171,
og Petersen, boende i Snaregaden Nr. 9, samt Hansen, Drejer paa
Mønten, for »Indgreb i Drejerlaugets Rettigheder«. Den Første var
allerede sammen med to Andre bleven dømt i 1822, og han blev det
paany i 1826. Hans egentlige Stilling opgives at være Værtshusholder,
og han udfører Drejerarbejdet »ved Hjælp af en Soldat, som skal
være i Logi hos ham.« I 1826 forbydes det endvidere af Retten en
Weitemeyer, en Nielsen og en Møller at gjøre Drejerarbejde, og der
rejses Tiltale mod en Drejersvend og en Øltapper, hvilken Sidste
allerede en Gang for Retten »har lovet at ophøre med det ulovlige
Arbejde.« Samme Aar indkaldes endelig Formanden for Porcellæns-
handlerne, at han kan paalægge Medlemmerne af sin Korporation,
»at de i ingen Henseende maa falbyde eller forhandle noget som helst
Drejerarbejde«, men de første Aartier af Aarhundredet betegnes dog
først og fremmest af Spørgsmaalet
DREJERE OG KUNSTDREJERE,
som nu kommer til at spille en lignende fremtrædende Rolle i Laugets
Liv som Spørgsmaalet Stolemagerne Hundrede Aar tidligere.
Ny var Sagen jo ingenlunde. At Bendrejernes Særstilling var
fremhævet allerede i de allertidligste Laugslove, og at der meget tid
ligt var Strid med en Bendrejer, fordi han ikke vilde gaa ind i Lauget,
er allerede foran nærmere berørt. I sin Tid havde Bendrejerne des
uden afvist en Regeringshenvendelse med de stolte Ord, at de hørte lige
saa lidt hjemme dér, som Landskabsmalerne under Malerlauget, men
de havde ogsaa i 1784 været anderledes sindede, thi da er der til
ført Drejerlaugets Protokol: »Samme Dag (21. Oktober nævnte Aar)
forevistes et Brev fra Beendreierne angaaende om at ville indtreede
udi vort Laug, hvorpaa vi haver lovet dem skriftlig Svar efter de
kongelige Laugs Articler«. Dette Svar førte ikke til noget Resultat, og
senere ses intet i Protokollen om Sagen. Derimod skriver Lauget i
1794 til den store Kommission, at Bendrejerne have begjæret »at blive
optaget i Lauget under Conditioner, som hverken Oldermanden, der
maa aflægge Ed for Magistraten at holde sig de kongelige Laugs Ar
tikler og øvrige kongl. Anordninger efterrettelig og vare paa Laugets
Bedste, eller de øvrige Laugets Mestere vilde indgaa, end mindre da
de fleste af dem vare Overløbere fra Lauget og under fremmed Navn
var antaget som Borgere, de da ogsaa skulde holde sig i den Del af
Professionens Grene, som de havde udgivet dem for, imod deres
skriftlige Revers og en convenable Kiendelse til Lauget, for Resten