DrejerlaugetKjøbenhavn

mestre dømte til En for Alle og Alle for En at betale de 221 Rdl.

samt Processens Omkostninger. Den 21de Oktober samles Lauget.

De Dømte erklære her, at »de var fornøjede at lade det blive ved

Raadstuerettens Dom«, idet de dog bad Lauget forunde dem Tid til

at betale Summen efterhaanden, nemlig hvert Aar tyve Rigsdaler med

fem Daler hvert Kvartal, »indtil Dommens Hele er vorden afdraget«.

Dette gaar Lauget ind paa, og en af Kvartalsmestrene, Gregorius, be

taler strax Procesomkostningerne, som udgjør 31 Rdl. 3 $ 6 (i efter

Proku rato r Søren Rasmussens Regning.

Det gaar imidlertid smaat med Betalingen af de 20 Rdl. aarlig.

Allerede i Maj 1758 oplyses det, at de 5 Rdl., som skulde have været

betalte ved Kvartalet, ere udeblevne. I Ju li bliver der betalt 5 Daler,

men de nye forfaldende 5 gives der kun Løfte om af Mogens Brun.

I Oktober oplyses, at der endnu ikke er betalt, ej heller indfinder

nogen af Skyldnerne sig i Lauget. I Feb ruar næste Aar betales 11

Rdl., og samtidig bliver et Par af de Dømte paany Kvartalsmestre.

Efter længere Tids Standsning enes man saa i 1760 om, at de fire

Mestre skulle betale 100 Rdl. — Mogens Brun ha r rimeligvis intet

kunnet betale — og de 85 Daler heraf betales strax. De bliver da for

»den resterende Summa frikiendt og erklæres for al Tilsigelse og

Tiltale paa den Brunske Restance i alle Maader frie.«

Dermed er denne kjedelige Sag ude af Verden, og Lauget lever

sit forholdsvis rolige Liv videre. Dog var der endnu i 1760 en lille

Pengeaffære, men denne Gang btand t Svendene. Svendene havde

været forsamlede og havde optalt deres Penge, men der var da bleven

1 $ 7 [3 borte fra Bordet. Man mistænkte en Svend ved Navn Peder

Lassen, og da denne hørte det, indankede han selv sin Sag for Me

strene. Der blev i Lauget optaget et formeligt stort Vidneforhør, u n

der hvilket det blev saa godt som konstateret, at Peder Lassen virke

lig havde skjult Pengene under sit Frakkeærme og derpaa taget dem

til sig. Derpaa blev han afhentet og foreholdt Sagen, og han aflagde

da Tiistaaelse. Lauget tra f derpaa den Afgjørelse, at naar han be

talte 2 Rdl. til Mestrenes Fattigbøsse og 2 Rdl. til Svendenes Fattig

bøsse, lovede aldrig mere at befatte sig med Sligt og bede baade

Mestrene og Svendene om Forladelse, skulde man ikke lade ham

høre mere om Sagen. Hans Mester lovede derpaa at betale de 4 Daler

for ham . Saaledes holdt Laugene selv Justits, en af de Ting, som

ofte var Regeringen en Torn i Øjet.

—

I 1762, da Kronen er i Pengetrang, faar Oldermanden Ordre til at »foreholde

samtlige Mestre, hvad som enhver især efter Formue og Vilkaar kunde af Penge afstaa til

Hs. kongelige Majestæt mod 5 pCt. aarlig«. Ved Laugsmøde besluttede Mestrene ikke at yde

noget »hver især«, men i Stedet tage 200 Rdl. af Laugskassen til Udlaan til Regeringen.