52 / 121
50
igien næstedagsmorgen, saasom dend svend, som havde laant dend til Oldermanden,
efterfølgende dag vilde hendte den igien?
Vidnet:
J o ! Alle saadanne oerd vare bleven talede af Oldermanden.
Sp. 21:
Om Oldermanden følgelig havde givet vidnet igien at æde og drikke?
Vidnet:
Jo! Det er sandt.
Sp. 22:
Om icke Oldermanden havde forlanget af vidnet, at vidnet reent og
smuckt skulde skrive Drejer-Haandvercks sædvanen, saasom hand, Oldermanden,
samme skrevne vilde lade indbinde?
Vidnet:
Jo! det haver Oldermanden meere end eengang forlanget af vidnet, at
vidnet skulde skrive det, ligesom spuurgt er. Siden, hafde Oldermanden sagd, vilde
hand lade giøre et omslag derom, om det skrevne.
Sp. 23:
Om icke Oldermanden Svendsen raisonable havde villet betale vidnet
for saadan skrivning af Drejer-Haandvercks sædvanen?
Vidnet:
Jo! Det haver Svendsen tilbudet vidnet. Men Oldermanden haver icke
bekommet samme skrevne sædvane af vidnet; saasom vidnet resolveerede sig ander-
ledis derudi.
Resultatet af Kommissionens Undersøgelser blev, som allerede
nævnt, at Stolemagerne fik deres eget Laug ved Siden af Trædrejer-
nes, da »Mestrene udi i disse tvende Professioner saaledes udi Tallet
ere tiltagne, at de hver for sig kand holde Laug og deres Ligs Be
gravelser med andre Laugs Ærender, uden Hjelp af andre, forrette.«
Christian VI kundgjør 27. Feb ruar 1742, at han af disse Aarsager,
»saavel som og for at ophæve den Tvistighed, som paa nogen Tid
haver været imellem dem indbyrdes, Allernaadigst haver funden for
got, at disse forbemelte tvende Professioner, herefter skal være tvende
fra hinanden adskilte Lauge, og hver for sig have deres særdeles
Laugs Articler og Laugs Rettigheder; Til hvilken Ende Vi Allernaadigst
vilde, at Rokke- og Blokkedreyerne skal herefter rette sig efter for
bemeldte for Trædreyerne i Almindelighed udgifne Laugsarticler af 7.
Novbr. 1685; Men derimod allernaadigst forunde Stolemagerne, saa
vel de nuværende som herefter i Laug trædende Mestere efterføfgende
Laugs Articler, hvorefter de sig allerunderdanigst have at rette og
forholde og ikke efter denne Dag at understaa sig nogen nye Ved
tægt eller anden Anordning imellem sig selv at giøre, saafremt de
ikke derfor ville stande til rette, og straffes, som sig vedbør.«
Af de derefter følgende Artikler have to Interesse i denne Fo r
bindelse. Ved dem fastslaas det, at Stolemagerne maa have Drejer
bænk, men ikke maa dreje for andre, i Virkeligheden altsaa en Opret
holdelse af det, som var bleven Sædvane, og et bestemt Forbud mod,
at Stolemagerne gik videre end dertil. De paagjældende Bestemmel
ser lyde saaledes:
»Stolemagerne bliver fremdeles bevilget at maa have Dreyer Værksteder udi
deres Huuse til at dreye hvis de til deres Handverks Fortsettelse behøver, men det
skal ikke være dennem tilladt at dreye for andre eller betiene sig af dette Værksted
til andet end hvis de saaledes selv til deres egen Profession behøver. Befindes nogen