DrejerlaugetKjøbenhavn

før til Dagens Orden og kunde undertiden antage store Dimensioner.

Saaledes bleve

Drejerne

Stolemagerne,

som fra gammel Tid havde

fælles Laug, uenige i 1736 og havde saa skarpe Sammenstød, saa

det kom til Proces. Stolemagerne synes at have været den udfor

drende Pa rt; »de begik den ene lnsolence større end den anden —

hedder det — de bemægtigede sig Drejernes Mesterlade, hvorefter

Laugets Dokumenter blev mærkelig formindskede, ja det Allerfornød-

neste og Essentielleste af Laden udpractiseret og forkommet«, nemlig

Protokoller og Mesterbøger. Dette Overgreb foregik i et tumultuarisk

Laugsmøde; da en af Drejerne vilde forhindre det, blev han slaaet

blodig for aaben Lade, »hvilken i alle Amter holdes i stor Agt og

Ære«, og et Forsøg paa at frelse Protokollen eller forsegle den mis

lykkedes, da Stolemagerne erobrede den og slog Laden til. Senere

tog de ogsaa Drejernes Ligklæde, Amtsseglet og Svendeladen til sig,

ja det gik saa vidt, at »de kjøbte en Soldat til at udskrive og ud

kopiere Laugets Skikke, hvorved en Drejersvend skal kjendes og

distingueres fra alle Professioner, hvor han kommer udenlands, hvilke

Laugsskikke ingen uden Drejere og Drejersvende maa vide«. Følgen

blev en langvarig Retssag, som endte med, at Stolemagerne fik deres

eget selvstændige Laug.«

Saavidt Carl Bruun. Hele Sagen blev undersøgt af en Kommis

sion. For denne Kommission blev fremlagt alle de Laugspapirer,

som vedrørte Forholdet mellem Drejerne og Stolemagerne. De sidste

synes strax at have optraadt som et særligt Laug, hvilket var dem

særdeles let, idet, som anført, en Stolemager var Oldermand, da det

voldsomme Sammenstød fandt Sted. Oldermanden, Peder Svendsen,

nævnes stadig under Sagen som »Stolemagernes Oldermand«, og det

hele Forhold var saa skjævt, at der end ikke heroverfor staar en

»Drejernes Oldermand«. Det anføres kun, at Johannes Gregoriussen,

Henrik Henriksen, Holst og Jørgen Baaby møder paa Drejerlaugets

eller »paa en Del af Drejerlaugets Vegne«. Drejerne vare helt hjem

løse. Under Kommissionens Undersøgelser fremskaffes Vidneforklarin

ger angaaende Stolemagernes Optræden og Vidnesbyrd andetsteds

fra. Hensigten hermed er fra Drejernes Side i første Linie at bevise,

at Stolemagerne have misbrugt Drejerbænken til at forfærdige Arbejde,

som Drejerne burde have Eneret paa, og at Sligt ikke tillades i frem

mede Stæder. Saaledes erklærer Drejerlauget i

Danzig,

at det staar

ganske frit, og at Stolemagerne dér have aldrig haft Ret at holde Drejer

bænk. Forbryder nogen sig derimod, bliver han den høje Øvrigheds

Straf underkastet. Drejerlauget i

Luneburg

afgiver en lang Frem stil

ling, hvori det udtaler sin Forundring over Forholdene i Kjøbenhavn.

De have aldrig hørt, at noget saadant finder Sted i det ganske Rige,