![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0060.jpg)
59
Medlemmer, og den nævnte Fortegnelse over Udenforstaaende om
fatter
53
Personer, hvoraf 6 vare almindelige
Frimestre.
Af de øvrige
er det største Antal, nemlig
39, Kunstdrejermestre.
Ved en af disse,
Dorn fra Gammelmønt, tilføjes, at han handler med Rokke, ved en
anden, Lystrup paa Christianshavn, at han tillige er Graver. Syv
Personer synes at svæve ganske i det Blaa, thi der anføres kun ved
dem, at de
»kalde sig Drejermestre
« og ved Navnet J. Hansen, Nyhavn,
er skrevet: »er
Drejer paa Mønten;
har 300 Rdl. Gage om Aaret, dog
Fusker« (han blev flere Gange anmeldt til Politiretten). Endelig har
Listen følgende Tilføjelse: »Naar nu Holmens Drejere og vel flere os
ganske ubekjendte Brødtyve, som fusker paa Professionen, bliver til
lagt, saa skal vi ikke rose os af, at vi h a r nok at bestille«.
Det var da sikkert vanskelige Tider for Laugsmestrene, Konkur
rencen var haard, og de følte den saa meget tungere, som de betrag
tede den som uretfærdig og uberettiget, som et Indgreb i deres i Følge
gammel Laugsret vel erhvervede Rettigheder. I 1829 forsøgtes en
Sag mod Kunstdrejerne ved Politiretten, men denne skjønnede, at den,
som er berettiget til at forfærdige de finere Sorter Arbejde, tillige er
berettiget til at forfærdige de simplere Sorter. Denne Afgjørelse satte
Drejerne i den stærkeste Bevægelse, og der blev dels paatænkt, dels
rettet forskjellige Henvendelser til Myndighederne, dog uden Resultat.
EN HISTORISK FREMSTILLING.
F ra
Drejernes
Side blev nu givet følgende Fremstilling, skreven
med A. G. Lohmanns Haand, som særdeles k lart oplyser, hvorledes de
stod i denne Sag, dog at den herskende Bitterhed maaske nok har
fremkaldt stærkere Udtryk, end under almindelige Forhold vilde være
blevet anvendt:
»Det er vel bekjendt, at der her i Staden existerer 2 Slags Drejere, nemlig
1) Trædrejere, der er forundte Laugsrettighed efter Laugsartiklerne af Dato 7. Novem
ber 1685, hvorefter de ere forpligtede, ikke alene at forfærdige Mesterstykke under
Laugets specielle Opsyn, men tillige at holde sig saavel Laugsartiklerne som alle andre
senere udkommende Forordninger og Rescripter, Drejerlauget vedkommende, efter
rettelige og hørige; disse Laugets Mestre og Interessenter have for det meste blot be
fattet sig med at forarbejde alt i Træ af alle Dele henhørende, saavel større og grovere
som mindre og finere Ting, endskjønt de havde fuldkommen Ret og Frihed tillige at
forarbejde alt Drejerarbejde saavel af Ren og Horn som Metaller og deslige, have de
dog yderst sjælden befattet sig med at forarbejde sidstnævnte, men i dets Sted god-
villigen overladt det til et andet Slags, uden for Lauget sig her i Staden nedsatte
Drejere under Benævnelse af Beendrejere.
Disse forhen benævnte Beendrejere har ligeledes i Fortiden ejheller befattet sig
med andet end Been- og Hornarbejde, men i de senere Aar have disse Beendrejei’e
paafundet at give sig Navn af Kunstdrejere, uden at det er Lauget bekjendt, hvad
Kunstarbejde de nu, fremfor forhen, forfærdige. Thi at nogle af dem, der ere saa