DrejerlaugetKjøbenhavn

hertil forskrevet, men istedetfor at tage Arbejde i Lauget, blev han

bekjendt med fornævnte Graumann, og da han fandt det Arbejde

lettere og mageligere, blev han Svend hos ham og senere hen Com-

pagnoner, derefter kom

Kørber,

Spenglers sidste Svend; alle disse for

nævnte Mænd, der førte Navn af Kunstdrejere, befattede sig ikke

heller med noget Drejerarbejde, der ene tilkom Laugets Mestre, men

i den senere Tid ha r der en saa stor Mængde af Drejere nedsat sig

under Navn af Kunstdrejere, saa at de vel, ifald de alle vare bekjendte,

vilde overstige Laugets Mesteres Antal 3 Gange. Aarsagen er den lette

og simple Maade, de have kunnet erhverve Borgerskab paa, fremfor

Laugets Mestere være uafhængige og fri for alt, hvad der vedkommer

Lauget, men dog under dette opfundne Kunstnernavn veed de at til

vende sig det Arbejde, der ene tilkommer Drejerlaugets Mestere at for

færdige, dem til allerstørste Skade.«

I Andragendet stilles derefter Krav i Overensstemmelse med

Drejernes Ønsker, at alle Trædrejere bør være i Lauget og have af

lagt en Prøve, og at alle Kunstdrejere skulle afholde sig fra alt Træ-

drejerarbejde og danne deres egen Korporation, »at der dog paa denne

Maade kunde existere Orden iblandt dem.«

RETSSAGER.

I 1831 beslutter Lauget at gaa energisk videre ad Rettens Vej,

antage Sagfører, anvende de Penge og Obligationer, Mesterladen ejer,

til Formaalet og eventuelt optage et Laan og forhøje Kvartalspengene,

for om muligt at naa et gunstigt Resultat. Nu blev Kunstdrejerne

Peder Martini

Johannes Hasselquist

indstævnede for Politiretten,

fordi de havde udført en Række Arbejder i Træ. De Indstævnte

henvise til, at Lovgivningen ikke

forbyder

dem dette, og at en Del

af det lovbefalede Mesterstykke er af Træ og, siger de, i hvilket Øje

med skulle vi aflægge en Prøve paa en Duelighed, som vi ikke ere

berettigede til at benytte os af? Politiretten frikjendte de to Kunst

drejere med en lignende Begrundelse som i den omtalte Dom af 1829,

men nu appelleredes til

Højesteret.

Lauget ledsagede her Politirets-

kjendelsen med en Udtalelse, hvori det kommer til det Resultat, at

Kunstdrejerne maa være uberettigede til at forfærdige Drejerarbejde

af de Træsorter, som kaldes de simple eller indenlandske, og til at

forfærdige saadanne Arbejder, der regnes til Haandværksarbejde, saa

som hvad der bruges til Bygnings- eller Meubelarbejde som Ballustre,

Vaser og deslige, eller anvendes til Skibsbrug, samt Spinderokke eller

andet Arbejde af indenlandsk Træ med eller uden Politur. Tilsyne

ladende vandt Lauget Sagen, og den mente ogsaa at have vundet den