66 / 121
64
offentliggjør Højesteretsdommen og i Bekjendtgjørelsen »advarer«
Kunstdrejerne mod at udføre Drejerarbejde til Bygningsbrug eller til
Møbler og til Skibsbrug eller overhovedet noget Arbejde af simple,
indenlandske Træsorter, klage Kunstdrejerne herover til Kancelliet.
Dettes Svar gaaer dem imod, idet det udtaler, »at Oldermanden efter
de gjældende Anordninger
maa anses berettiget til
i Almindelighed at
advare imod de omhandlede Indgreb i Laugets Rettigheder«, men
derefter tilføjes ligesaa diplomatisk som i et tidligere Tilfælde: »For-
saavidt de Paagjældemle (Kunstdrejerne) derimod i den paaankede Ind-
rykkelse maatte finde saadanne specielle Arbejder nævnte, som de
anse Kunstdrejerne berettigede til, vil Spørgsmaalet herom være at
afgjøre ved
Domstolenes
Kjendelse«. Denne Kancellierklæring frem
kom ca. 2 Maaneder efter Højesteretsdommen, og Kunstdrejerne have
naturligvis fortolket den derhen, at Kancelliet udtalte, at det egentlige
Stridsspørgsmaal endnu ikke var paakjendt. I hvert Fald tog de det
Parti at hævde, at de ogsaa havde Ret til at udføre almindeligt Drejer
arbejde af indenlandsk Træ, naar de paagjældende Arbejder vare
po
lerede,
og dette Standpunkt førte de sejrrigt igjennem. Drejerlauget
lod ved Oldermanden og forskjellige Laugsmestre foretage Undersøgelser
i en Række Kunstdrejerværksteder og lod beslaglægge saadanne Ar
bejder, som Trædrejerne mente at have Eneret paa. Om 6 Rosetter
af Birketræ bestemte til Stole og fundne hos Kunstdiejer
Scbaumburg
kom Slaget til at staa. Oldermanden gjorde gjældende, at Rosetterne
vare »uberettiget Arbejde«, S., at det var »poleret Arbejde«, medens
Trædrejerne, ihvert Fald indtil for en Snes Aar siden, kun havde
givet sig af med det »simple hvide Arbejde«.
I Politirettens Dom, der afsagdes 9de Jun i 1834, hed det, at
Spørgsmaalet i Sagen var, hvorvidt
»saadant Træearbejde, udført i simple Træesorter, nemlig i nærværende Tilfælde
i Birketræe og uden at den egentlige Dreining kan skjønnes at udfordre stor Kunst
færdighed, kan henføres under det Arbeide, som Kunstdreierne ere berettigede til at
falholde. Sammenligner man nu det Træedreierne i deres Laugsartikler af 7. No
vember 1685 § 4 foreskrevne Mesterstykke, der ikke omtaler poleret Arbejde, med det
for Kunstdreierne i PI. 17. Junii 1816 fastsatte, hvortil hører i flin sleben og poleret
Træekasse eller Daase, uden at der er nogen Indskrænkning foreskrevet med Hensyn
til Træets Natur eller Kunstfærdigheden i Dreiningens Udførelse, og tages Hensyn til,
hvad der er in confesso mellem Parterne, at Træedreierne i det Hele først i den senere
Tid har givet sig af med poleret Arbeide, hvorimod det forhen almindeligvis udførtes
af Kunstdreierne, skjønnes det ikke rettere, end at disse maa være berettigede til at
udføre al Slags flint slebet og poleret Dreierarbejde i Træe, uden Hensyn til, om det
er til Brug ved Meubler eller ikke, hvoraf følger, at Indklagede i nærværende Tilfælde
i Overensstemmelse med hans nedlagte Paastand vil blive
a t frikiende
.«
Ved denne Dom, kun et Aar efter Højesteretskjendelsen, havde
denne definitivt paa et vigtigt Punk t mistet sin væsentligste Værdi,