13 / 107
6
større Tilslutning. Mange, som i Begyndelsen tvivlede om, at vi Smaafolk
i pekuniær Henseende skulde kunne naa synderligt frem, har nu faaet en
anden Mening. Vi er ved praktisk og energisk Arbejde Aar for Aar avan
cerede mægtigt fremad; vor Position er efter menneskelig Beregning fast
og sikker.
Foreningens Historie vil vise, hvorledes dens første 13 Aar kun bragte
Splid og Kiv uden noget direkte positivt Resultat, medens dens sidste 12 Aar,
i hvilke der er arbejdet med Energi, Enighed og med et bestemt Maal for
Øje under vort Motto »Fremad, opad, hjemad«, har skabt vor Styrke i
Sammenhold og Formue.
Foreningen tæller nu 464 Medlemmer, der alle arbejder sammen ved
Administrationen af Ejendommen og Foreningen, ved stærkt besøgte Sammen
komster, og med Sparsommelighed og Flid paa alle Omraader. Vi nærer alle
berettiget Stolthed over at være med til at skabe. Og vi har meget at
takke for. Velsignelse har fulgt vort Arbejde, som til Tider har været
strengt og brydsomt; men Lønnen er ikke udebleven, og den vil komme i
endnu højere Grad, naar vi om fireAar efter en større Maalestok end hidtil
kan hjælpe de efterladte og gamle.
Vi holder jo nu vort 25 Aars Jubilæum, og vi tror da ved en skønsom
Bedømmelse af Tilstande og Forhold og hele Arbejdets Natur at turde sige,
•at Foreningen »Elevskolens Minde« kan jubilere med Ære, og at den med
Stolthed kan se tilbage paa det, derer udrettet i de svundne Aar.
Foreningen har erhvervet en nødvendig solid Fasthed indadtil med alle
sine Medlemmer besjælede af den samme Tanke: »Fremad og opad«, og den
har vunden Agtelse og Anseelse udadtil, hvorom de paafølgende Blade vil
være et talende Vidnesbyrd.
II. Foreningens Historie.
I s t e A f sn it.
»Elevskolens Minde«
fra 3die November 1879 til 6te December 1880.
1879
Elevskolen blev stiftet i Aaret 1816 af Generalmajor
Hans v. Beck.
Fra den Tid indtil nu har denne Skole aarlig udsendt et Antal af 16—35
Elever, som er indtraadte i Hæren.
I Halvfjerdserne, da de ældste af dem, der havde været Elever paa
Skolen ved dennes Begyndelse, og som Krigene havde skaanet, blev saa
gamle, at det ene Dødsfald iblandt dem indtraf efter det andet, banede den
Tanke sig ganske naturligt Vej hos de jævnaldrende Kammerater, at det
vilde være baade nyttigt og smukt at vise de hedengangne den sidste Ære
ved at ledsage dem til Graven.