Previous Page  16 / 107 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 16 / 107 Next Page
Page Background

9

b. Extraorclinaire Medlemmer:

Mænd, der, uden at have gjennemgaaet den und er a nævnte Skole, i en længere

A arrække før 1867 have tjent hæderlig som Underofficerer i A rtilleriet eller

Ingenieurkorpset.

3. Foreningens Form aal er:

at bevare og opfriske Mindet om Artilleri-Underofficerselevskolen,

at virke hen til at det Baand, der knytter alle de fra Skolen udgaaede Mænd

til hinanden, ingensinde løsnes, men derim od søges saaledes fæstnet, at Skolens

gam le og unge E lever altid maa staae som et lille fastsluttet Sam fund, rede

til gjensidig Yeiledning, Understøttelse og Hjælp.

Fo ranstaaende Bestemmelser kunne kun forandres eller ophæves, n aar

2/3

af Medlem santallet stemm er derfor.

Til Ophævelse af Foreningen udfordres samme Stemmeantal.«

Bestyrelsen bestod af:

Premierløjtnant

J. C. G. Frankel,

Formand.

Forvalter

J. F. W. Hassel.

A. T. Larsen.

Stabssergent

C. A. Jespersen.

Oversergent C.

Sørensen,

Kasserer.

Som man heraf vil se, bar denne Forening fraBegyndelsen Spiren til

sin Død isig.

Skønt man ved LovenesVedtagelse fra enkelt Sideblev

gjort opmærksom paa den uheldige Begrænsning i Foreningens Grundlov,

vilde man dog ikke ændre dette Forhold; thi man mente at være sig

selv nok.

Imidlertid skulde det snart blive anderledes end fra først af tænkt.

Paa den første Generalforsamling blev det allerede udtalt, at det sikkert

ude omkring vilde avle stor Misfornøjelse, at de Mænd, der var afgaaede fra

Skolen efter 1867, ikke kunde blive Medlemmer, fordi de ikke var afgaaede

som Befalingsmænd. Det var jo ikke Elevernes Skyld. Den ny Hærordning

af 1867 paabød, at alle Eleverne fremtidig skulde afgaa fra Skolen som

menige for derefter at gennemgaa de forskellige Befalingsmandselevskoler

ved Afdelingerne. Men de, som var afgaaede før 1867 - og da navnlig de

ældre Aargange fra Tiden før Krigen 1864 — havde saare svært ved at

forsone sig med den ny Tingenes Ordning. De kunde vanskelig tænke sig,

at de Elever, der afgik som menige, kunde være saa gode og dygtige, som

de selv var. Omendskønt de i Grundlovens § 3 saa smukt skrev: »at virke

ben til at det Baand, der knytter alle de fra Skolen udgaaede Mænd til

hinanden, ingensinde løsnes«, saa havde de alt paa Forhaand ved den fore-

gaaende Paragraf i samme Lov overklippet Baandet.

Noget større Maal havde denne Forening ikke stillet sig. Den evnede

end ikke at gennemføre den yderligere i § 3 indeholdte Bestemmelse om,

at Baandet »søges saaledes fæstnet, at Skolens gamle og unge Elever altid

maa staa som et lille fastsluttet Samfund, rede til gensidig Vejledning,

Understøttelse og Hjælp«. Hvorledes skulde dette være muligt, naar de

unge ifølge § 2 slet ikke kunde komme ind i Foreningen?

Foreningens Grundlov var saaledes baade selvmodsigende, uklar og

absolut uholdbar, idet den skabte to Kategorier af Mænd, nemlig de »rigtige«,

der var afgaaede fra Skolen før 1867, og de øvrige, afgaaede efter 1867,

som ikke kunde komme ind i Lavet. At en saadan Grundlov maatte vække