9
b. Extraorclinaire Medlemmer:
Mænd, der, uden at have gjennemgaaet den und er a nævnte Skole, i en længere
A arrække før 1867 have tjent hæderlig som Underofficerer i A rtilleriet eller
Ingenieurkorpset.
3. Foreningens Form aal er:
at bevare og opfriske Mindet om Artilleri-Underofficerselevskolen,
at virke hen til at det Baand, der knytter alle de fra Skolen udgaaede Mænd
til hinanden, ingensinde løsnes, men derim od søges saaledes fæstnet, at Skolens
gam le og unge E lever altid maa staae som et lille fastsluttet Sam fund, rede
til gjensidig Yeiledning, Understøttelse og Hjælp.
Fo ranstaaende Bestemmelser kunne kun forandres eller ophæves, n aar
2/3
af Medlem santallet stemm er derfor.
Til Ophævelse af Foreningen udfordres samme Stemmeantal.«
Bestyrelsen bestod af:
Premierløjtnant
J. C. G. Frankel,
Formand.
Forvalter
J. F. W. Hassel.
—
A. T. Larsen.
Stabssergent
C. A. Jespersen.
Oversergent C.
Sørensen,
Kasserer.
Som man heraf vil se, bar denne Forening fraBegyndelsen Spiren til
sin Død isig.
Skønt man ved LovenesVedtagelse fra enkelt Sideblev
gjort opmærksom paa den uheldige Begrænsning i Foreningens Grundlov,
vilde man dog ikke ændre dette Forhold; thi man mente at være sig
selv nok.
Imidlertid skulde det snart blive anderledes end fra først af tænkt.
Paa den første Generalforsamling blev det allerede udtalt, at det sikkert
ude omkring vilde avle stor Misfornøjelse, at de Mænd, der var afgaaede fra
Skolen efter 1867, ikke kunde blive Medlemmer, fordi de ikke var afgaaede
som Befalingsmænd. Det var jo ikke Elevernes Skyld. Den ny Hærordning
af 1867 paabød, at alle Eleverne fremtidig skulde afgaa fra Skolen som
menige for derefter at gennemgaa de forskellige Befalingsmandselevskoler
ved Afdelingerne. Men de, som var afgaaede før 1867 - og da navnlig de
ældre Aargange fra Tiden før Krigen 1864 — havde saare svært ved at
forsone sig med den ny Tingenes Ordning. De kunde vanskelig tænke sig,
at de Elever, der afgik som menige, kunde være saa gode og dygtige, som
de selv var. Omendskønt de i Grundlovens § 3 saa smukt skrev: »at virke
ben til at det Baand, der knytter alle de fra Skolen udgaaede Mænd til
hinanden, ingensinde løsnes«, saa havde de alt paa Forhaand ved den fore-
gaaende Paragraf i samme Lov overklippet Baandet.
Noget større Maal havde denne Forening ikke stillet sig. Den evnede
end ikke at gennemføre den yderligere i § 3 indeholdte Bestemmelse om,
at Baandet »søges saaledes fæstnet, at Skolens gamle og unge Elever altid
maa staa som et lille fastsluttet Samfund, rede til gensidig Vejledning,
Understøttelse og Hjælp«. Hvorledes skulde dette være muligt, naar de
unge ifølge § 2 slet ikke kunde komme ind i Foreningen?
Foreningens Grundlov var saaledes baade selvmodsigende, uklar og
absolut uholdbar, idet den skabte to Kategorier af Mænd, nemlig de »rigtige«,
der var afgaaede fra Skolen før 1867, og de øvrige, afgaaede efter 1867,
som ikke kunde komme ind i Lavet. At en saadan Grundlov maatte vække