29 / 107
22
Foreningens Grundlov var kortfattet. Den lød saaledes:
Ȥ 1.
F oreningens Navn er:
»E levskolens Minde«.
§
2
.
F oreningens
Formaal
er:
at bevare og opfriske M inderne fra Skolen;
at vedligeholde et godt Samm enhold mellem alle fra Skolen afgaaede Mænd;
at vejlede og støtte hv eran d re;
at fremm e Selskabeligheden b landt Medlemmerne ved festlige Sammenkom ster,
F oredrag o. 1.
§ 3.
Foreningen b estaa r af:
Æresmedlemmer,
hvis Optagelse kun kan ske paa en o rd inæ r Generalforsam ling,
h vo r 2/s af de in d e n b jrs Medlemmer ere mødte og 9/io af de mødte stemme derfo r; og
Ordinære M edlemmer
; som saadanne optages Enhver, d er h a r Afgangsbevis fra
A rtilleri-Underofficers-E levskolen, Hæ rens Elevskole eller Elevskolen.«
Man nærede nu med Rette Haab om, at Foreningen havde fundet et
fast Leje, og at den kunde virkeliggøre og udføre i Praksis de Tanker, der
allerede i 1883—84 var fremsatte af Premierløjtnant
Lauritzen,
og som gik
ud paa at skabe et positivt, fast Maal at arbejde henimod, og da særlig at
skabe Foreningen en Formue til Hjælp og Støtte for Enker efter Medlemmer
eller for gamle, trængende Medlemmer, fordi en Foreningsformue al Tid er
et fast Centralpunkt, som — naar den først er skabt — vil ægge Med
lemmerne til større Iver og Flid i Foreningslivet for at bevare og forøge den.
Ved en Sammenkomst i »Artilleri-Elevskolens Minde« i Februar 1882
fremsatte Premierløjtnant
Lauritzen
et Forslag til Erhvervelse af en Ejendom
paa Nørrebrogade (Tegning og Forslag findes i Arkivet) til et Alderdomshjem
for gamle, veltjente Medlemmer eller deres Enker. Ejendommen kunde
erhverves til Foreningen uden en Øres Udgift for denne, idet Forslagsstilleren
tilbød at foretage alle fornødne Udbetalinger mod at faa Prioritet i Ejen
dommen. Men Foreningen turde ikke, og Spørgsmaalet blev udsat. Hvis
Foreningen dengang havde været resolut og modtaget det gjorte Tilbud, vilde
den nu som en Følge af Grundenes Prisstigning have ejet en meget stor Formue.
Grunden til, at Sagen udsattes og dermed foreløbig faldt bort, var den,
at Medlemmernes Lønninger var smaa, og en stor Del af Underofficers
standen maatte for at leve nogenlunde anstændigt skaffe sig Ekstraindtægter
ved privat Arbejde i Fritiden, saasom Bogføring, Regnskabsvæsen, Tegning,
Opmaaling o. lign., hvortil Mændene fra Elevskolen altid har været meget
stærkt søgte paa Grund af deres Akkuratesse, Paalidelighed og Dygtighed.
Disse Mennesker, som saaledes sad med smaa Indtægter, vovede ikke at
paatage sig de Forpligtelser, som en saadan Ejendomsbesiddelse kunde med
føre for dem.
Ved Punchen efter Generalforsamlingen i Februar 1885 fremsatte
Premierløjtnant
Lauritzen
atter et Forslag, der fik lige saa ublid en Skæbne
som det første. Der skulde forløbe mange Aar, førend Medlemmerne fik
Øjnene op for det nyttige og — man kan sige — nødvendige i at have et
bestemt positivt Formaal for Arbejdet ud over det selskabelige.
Tidspunktet kom imidlertid, som vi af det efterfølgende skal se.