ElevskolensMinde

Ovennævnte Andragende lød saaledes:

»Til det høje K rigsm inisterium .

Foranlediget ved at Elevskolen den 1ste F e b ru a r 1891 h a r bestaaet i 75 Aar, h a r

Foreningen »Elevskoleklubben af 8de April 1887«, d er tæ ller 160 Medlemmer — Office

rer, Underofficerer, Embeds- og Bestillingsmænd sam t Civile i forskellige L ivsstillinger

— taget Initiativet til at fejre denne Dag paa en festlig Maade.

Vi finde saa meget m ere Anledning h e rtil, som Følelsen af den Taknem ligheds-

gjæld, i hvilken vi alle staa til Skolen for den fortrinlige Uddannelse, vi h e r i sin Tid

have m odtaget, efter vor Form ening vil faa sit prægnanteste U dtryk ved en Fest,

hvo r Skolens sam tlige nulevende Læ rere og afgaaede E lever sam t R ep ræ sen tan ter for

Skolens nuvæ rende E lever kunne mødes i Ønsket om paa en væ rdig Maade at

m indes Dagen.

Da K lubben im id lertid ikke selv er i Besiddelse af Midler til Bestridelsen af de

m angehaande Udgifter — specielt til Udgivelsen af et stø rre F estsk rift, indeholdende

en Beretning om Skolens E tablering og Udvikling i de forløbne 75 Aar, ligesom den

paatæ nkte officielle Del af Festen ogsaa vil kræve store Udgifter — ved en slig Fests

A fholdelse, tillade vi os underd anigst at ansøge det høje K rigsm inisterium om et

passende T ilskud til P lanens Realisation«.

Paa et Bestyrelsesmøde i Klubben den 10de December vedtoges det »at

stille det fra Krigsministeriet modtagne Beløb til Raadighed for Festkomitéen,

dog med det Forbehold at 200 Kr. reserveres til Udgivelsen af Festskriftet«.

Festudvalget var efterhaanden vokset til 17 Medlemmer og havde valgt

Togfører

Zimmermann

til Formand. — Foruden de fra Krigsministeriet mod

tagne 1,000 Kr. fik Udvalget 1,000 Kr. af Vallø Stifts Midler. Kun ved denne

store Pengehjælp blev det muligt til en saa billig Pris som 5 Kr. pr. Hoved

at skabe en saa storstilet og smuk Jubilæumsfest som den, der afholdtes

1891

den 1ste Februar 1891 i Koncertpalæet, og som havde hen ved 400 Deltagere,

gamle og unge Mænd afgaaede fra Elevskolen, gamle og unge Lærere og

Forstandere for Skolen, Krigsminister

Bahnson

og Hærens højeste Officerer.

Festen formede sig som en storslaaet Forherligelse af Elevskolen, og den

staar uudslettelig præget i alle Deltagernes Erindring.

Den Berøring, som ved denne Lejlighed fandt Sted mellem de to For

eningers Mænd, kunde ikke undgaa at blødgøre Sindene. Medens Klubben

benyttede den skabte gunstige Stemning til en fortsat Agitation for Hverv

ningen af Medlemmer, synes »Elevskolens Minde« derimod at have ladet

fem være lige. Den levede sit stille indadvendte Liv, og dens Medlemstal

1892

svandt i betænkelig Grad. Tiden randt hen indtil 27de Februar 1892, paa

hvilken Dag »Elevskolens Minde«s Generalforsamling afholdtes. Fra April

1887, da Premierløjtnant

Lauritzen

nedlagde sit Mandat i det Haab, at alle

de Mænd, der havde udmeldt sig af »Elevskolens Minde« paa Grund af, at

han var Formand, atter skulde indmelde sig i Foreningen, naar han var

forsvunden, — et Haab, der slog fuldstændig fejl, idet dette aldrig havde

været de Herrers virkelige Mening, men kun var noget, de fortalte, hvad de

senere Begivenheder jo til fulde har vist, — og indtil dette Tidspunkt havde,

som tidligere bemærket, Krigsassessor

Bigom

været Foreningens Formand.

Han var imidlertid nu bleven træt og ønskede at overlade den udsatte

Formandspost i yngre Hænder. En Deputation, sendt fra en stor Del af

Medlemmerne, henvendte sig i Begyndelsen af Februar 1892 til Kaptajn

Lauritzen

med Anmodning til denne om atter at overtage Formandspladsen.