47 / 107
40
General Paul Egede Glahn,
Æ resmedlem .
* »«/s 1811. t V- 1896.
kunde konkurrere med.
Skulde der udrettes noget i pekuniær Hen
seende, var Generalen altid redebon.
Saaledes udvirkede han ved en
Ansøgning af 31te Marts 1892 til Vallø
Stift, at »Elevskoleforeningen« (Klubben)
til velgørende Øjemed blev tillagt 300 Kr.
aarlig i 1892 og 1893 til Fremme af dens
F o rm a a l ................ , at hæve »i hvert af de
nævnte Aars December T e rm i n .................«.
Et lignende Forsøg paa at skaffe Midler
til at realisere »Elevskoleforeningen«s (Klub
bens) filantropiske Planer hos Krigsmini
steriet mislykkedes derimod fuldstændigt.
Den daværende energiske og dygtige Krigs
minister, Generalmajor
Balmson,
som havde
bragt i Erfaring, at der eksisterede to
Foreninger af Mænd udgaaede fra Elev
skolen, vilde paa ingen Maade yde nogen
pekuniær Støtte, naar sligt fandt Sted, og
saa meget mindre, som han ved Gennem
syn af »Elevskoleklubben«s Medlemsliste
kom til Kundskab om, at der i Klubben
kun fandtes et forholdsvis ringe Antal
tjenstgørende Militærpersoner af Underofficersstanden, hvorimod han havde
erfaret, at omtrent alle Medlemmerne af »Elevskolens Minde« tilhørte
denne Stand*). Ministeren undersøgte nærmere Forholdene, og da han havde
skaffet sig Klarhed i Sagen, erklærede han kort og godt paa den ham egne
fyndige Maade, at hvis Elevskolens Mænd vilde vente nogen Støtte fra Krigs
bestyrelsen, maatte de først vise sig værdige dertil ved et fast, kammeratligt
Sammenhold i én Forening; de var for faa til at danne to Foreninger.
Under dette Synspunkt er de Begivenheder, der nu følger Slag i Slag,
let forstaaelige. Grunden var med et tagen bort under »Elevskoleforeningen«s
(Klubbens) Fødder. En Realisation af dens Planer kunde umuligt gennem
føres, naar den kun havde en Del af de afgaaede Elever med sig og Krigs
ministeriet imod sig. Dertil kom endvidere den Omstændighed, at de
politiske Bølger, som iMidten af Firserne gik saa højt, nu havde lagt sig
betydeligt. Ude i Livet saa man paa Sagerne med mere Ro, og imellem
Foreningerne indbyrdes og deres Medlemmer var der ikke alene kommen
mere Fordragelighed og Velvillie, men der var i stedse stigende Grad
vaagnet en Længsel efter og en virkelig Trang til at arbejde sammen mod
et Maal og da navnlig det, som »Elevskoleforeningen« .(Klubben) havde fast-
slaaet i sine Love, idet man havde faaet Følelsen af, at skulde det i Frem
tiden lykkes at samle Elevskolens Mænd »under én Hat«, Mænd, hvis
sociale og pekuniære Stillinger var højst forskellige, og hvis Aldre gik fra
*) »Elevskoleklubben«s Medlemsfortegnelse, slu ttet 20de Marts 1891, udviser, at af 165
Medlemmer v ar de 98 ansatte i civile Stillinger (med Undtagelse af nogle faa
Officerer), 51 v ar fast ansatte Underofficerer, 6 K orporaler, 1 U nderko rporal og
9 Befalingsmandselever.