73 / 107
66
velfortjent Tak til Damekomitéen og ikke mindst til Stabssergent
Blasius,
der havde taget Initiativet og som Damekomitéens Kasserer virket med en
sjælden Iver og Utrættelighed. — Efter de officielle Taler bragtes flere per
sonlige Skaaler, deriblandt af Telegrafmester
Thomsen
for Formanden. Efter
Fællesmaaltidet begyndte Ballet, der aabnedes med en Polonaise af Æ res
medlemmerne.
Kl. 2 begyndte Kotillonen, og Deltagernes Forbavselse var ikke ringe,
da de saa en stor Kanon, hvilende i en Affutage, blive trukken ind i Salen
af unge Artillerister. Det er en Selvfølge, at Kanonen indeholdt Kotillons.
Kl. 4 endte den smukke Fest, og alle vil sikkert have medbragt et
smukt Minde derfra.
Før Bannerindvielsen.
M el.: Mens Nordhavet bruser.
H v a d er det, d er skjules bag Fo rhæ nget hist?
Det er vist et Enighedsmæ rke,
Der skal stænge ude al Kiv og Tvist
Og sam le os, gjøre os stæ rke;
Ja samle, hvad N atu r og Pligt og Aand
Alt delvis bundet h a r med stæ rke Baand.
Hvad, er da vor Drøm bleven Virkelighed?
Ja vist, n aa r med Alvor vi hige,
Vi naa altid Maalet og glædes derved,
Og Glæden bestandig vil stige;
Men mest dog, n aar vi und er H im lens Blaa
Kan se vort Banner sm ukt udfoldet staa.
Om føje Tid skal vo rt Banner frit
F o r Konge og Fæ dreland vaje;
Da vil det os m inde saa k jæ rt og blidt
Om det, vi h a r fælles i Eje:
Om Skolens Minder, om en gylden Tid,
Hvor ej vi kjendte Livets Kamp og Strid.
Gud, sign du vo rt Banner, at Æ re og Bet
Og Hæder bestandig maa sam le
Os un d er dets Dug, at ej m indste P let
Skal skæmme os Unge og Gamle.
Med T ro paa dig vi elske D rot og Land,
Vort Banner Enigheden give kan.
Oscai’ Neergaard.
Sang efter Afsløringen.
M el.: Mit Fæ dreland staa fast, naar Stormen tuder!
T id t lykkes det den m ilde fagre Kvinde
at naa det Maal, som glipped’ tidt for Mæ pd;
th i hvo som hun, kan H jæ rtenøglen finde?
i Alvor finde Smilet end?!
— Saaledes h e r hun Fane-Sagen
tog i sin Haand, — nu komm er Dagen,
hvo r tro fast Virken faar sin Løn: :;:
:,:
Tak, Dig bringer Skolens Søn!
:,:
Vær hilset, skønne Fane! hvo r du vajer,
der finde vi den gamle Skoles Aand,
din Dug er blaa som H immelen, og ejer
:,: i E nh edsm æ rket stæ rke Baand, :,:
som knytte Gamle, Unge sammen
og vise, at fra Moderstammen
:,: vel skyder frem saa mangen G ren; :,:
:,:
under dig de blev til e n !
:,:
Emblem et i vo rt Flag h a r dyb B etydning :
se T roens Tegn paa Kæ rlighedens Grund,
foroven Kronen, og i samme Gydning
:,: de tvende Grene om dets Bund; :,:
Symbol de begge er paa Ære,
den stæ rke Bing skal Varsel bæ re
:,: til sene T ider om vor Pagt. :,:
:,: B rødre! vi er
Fanevagt!
:,:
M. st.
V. Foreningshjemmet.
For at realisere den i Grundlovens § 3 b udtrykte Tanke: »Indrettelse
af et Foreningslokale, hvor Foreningens Medlemmer, navnlig saadanne yngre