69
Kan den dog tid t forstenes og Maalet aldrig naa,
Skjøn Tanken fø rt i Handling med Flid man prøved paa;
Se, derp aa b ø r vi tænke — den Sag er ligefrem, —
Den første Gang vi sam les i dette nye Hjem.
Thi saa kan vi fatte først, hvad vi h a r faaet,
Og saa kan vi Tak af H jertet bringe
Til alle dem, som nu dette smukke Maal h a r naaet,
Thi h e r vi H jerte-Toner høre klinge.
H e r sam les Ung med Gammel og Vennen med Ven;
F o r Hverdagslivets Sorger vi h e r kan flygte h en ;
Thi h e r vil vi finde den gamle Skoles Aand,
Som paa vor Ungdoms M inder vil pege med sin Haand.
Det Maal, d er er naaet, er ædelt og smukt,
Thi h e r skal Gamles Raad de Unge lede;
Og Alt, hvad d er godt er, skal h e r bæ re Frugt,
Og M inderne vi Alle h e r skal frede.
Ja, dette Hjem skal være et Glædens Arnested,
Hvor Sorgen aldrig huses, men Hygge, Ro og F red ;
Thi saa bliver Tanken om »Hjemmet« god og sund,
Og saa kan det maaske staa engang paa »Mindet«s Grund.
Saa væ r da velkommen i denne lille Kreds
Enhver, som deler vore fælles M inder;
Og gid I h e r maa føle Je r rigtig tilfreds
Og fatte, hvad til dette Hjem os b inder:
Vi v æ r n e vil de Unge, derfor kom Tanken frem ,
Vi g l æ d e vil de Gamle og samles med dem;
Vil Gud saa H jemmet signe og Aanden deri,
Saa vil det Hele blive en dejlig Harmoni.
Oscar Neergaard.
Vinteren 1894—95 svarede til Forventningerne. Mange ældre Med
lemmer søgte jævnlig til Hjemmet, og hver Lørdag Aften samledes flere
Partier dér til Kortspil. — De unge, for hvis Skyld man i Hovedsagen havde
oprettet dette Hjem, kom hyppigt i den første Vinter, naar Tjenesten tillod
det. Men det blev efterhaanden for disse ved de forskellige Afdelinger
ansatte unge Mennesker baade besværligt og umuligt at komme de lange
Veje fra Ingeniørkasernen, Ny Artillerikaserne eller 2det Artilleriregiments
Kaserne paa Amager,
og de ældre Medlemmer, som havdederes
egetHjem,
indfandt sig nu ogsaa
kun engang imellem. Antallet af besøgende i
Hjemmet
svandt saaledes allerede i Vinteren 1895—96 ind i betænkelig Grad, og da
man ikke mente alene paa det ringe Antal af omkring 20 Elever, der aarlig
afgaar fra Skolen, at kunne støtte Oprettelsen af et Hjem og bringe saa
store Ofre, som udkrævedes for at holde dette gaaende, fik Bestyrelsen ved
Generalforsamlingen den 22de Februar 1896 Bemyndigelse til at opsige
Hjemmets Lejlighed til April og forsøge med at leje et billigere Lokale. Et
saadant lejedes da paa St. Annæplads 13, men Besøget blev endnu daarligere
her end i Havnegade. Paa Generalforsamlingen den 19de Februar 1897
besluttedes det derfor definitivt at ophæve Hjemmet og sælge Inventariet.
Foreningen stod da rigere paa Erfaring, men fattigere paa Penge, end
den vilde liave været, hvis den havde undladt dette Eksperiment med