S_UraniborgOgStjærneborg

U R A N I B O R G

VII

In s tr um e n t læ r en , d e r u dkom 1598, siger Tyge selv, at om k r i n g 1584 havde h an i en Høj, h enved 70

Sk rid t Syd for U ran ibo rg s sønd re Vold, opført et u n d e r jo r d i s k Ob se rva to r ium a f G r undmu r . Han kaldte

det S t j æ r n e b o r g . Mens Slottet baade tjente til Vaan ing shu s og va r blevet ud fo rm e t af kun s tn e r i sk e

og v idenskabe lige H en syn , blev S tjæ rnebo rg ind re tte t ud e l ukk end e til p r ak ti sk -v i d en s k ab e l ig e Fo rmaa l.

Th i Tyge vilde, som h an selv skriver, dels nede i de und e r jo r d i sk e Rum opstille nogle af sine yppe r s te I n

s trum en te r . He r stod de fast, uden at Blæsten ku n d e komm e til at rokke dem. Dels vilde han , n a a r de r

va r flere S tud e r end e hos h am ,

have dem adskilte. Nogle ku n d e

h an vejlede paa selve Slottet, a n

d re i de und e r jo r d i sk e Rum . De

kom da ikke til at gene re h i n

anden , og kun d e ikke i ndby rd e s

sammen ligne h in a n d e n s Ob se rva

tioner, før Tyge vilde have det.

S tjæ rnebo rg va r altsaa opført,

for at O b s e r v a t i o n e r n e k u n d e

b l i v e p a a l i d e l i g e r e . Man h a r

ka ld t Tyge B rahe G rund lægge ren

af Obse rva tionen i m o d e rn e Astro

nomi. S tjæ rnebo rg va r de rfo r et

nødvend ig t Led i h an s Gerning.

Allerede i A s tronom iske Breve

(1596) e r de r to T ræ sn it af S tjæ rn e

borg , en G rundp lan (Fig. 25) og en

Pe rspek tiv fra No rdves t (Fig. 27).

I In s trum en tlæ r en e r begge T ræ

snit gentagne. Af G rundp lan en ser

man , at Anlægget bestod af et fir

kan te t Rum i Midten, omgivet af

fem c i rk e lrund e Obse rvatorie r. Kun de to nord ligste havde s amme Diameter. Det sydligste er det største.

F r a No rd førte en T rappe ned foran M id trumme t, Varmestuen , Hypocaus tum , som Tyge ka ld e r det. Ob se r

va to rie rne s forskellige S tørrelse sky ldtes naturligv is Hensyne t til S tø rre lsen af de In s trum en te r , de r sku lde

opstilles i dem. Derfor maatte Anlægget blive usymme tr isk . Dog e r Mid taksen gennem T r appen ført ned

g enn em Va rmes tuen og fortsat som D iameter gennem det store sydlige Obse rva to rium .

Pe rspek tiven (Fig. 27) v iser alt, hvad d e r va r synligt over Jo r d en af S tjæ rnebo rg : de ru n d e Mure og

Kup le rne over de tre, de lave Tagdækn inge r over de to Obse rva to rie r, den g ræs ldæd te Høj med Me rku r-

figuren over V a rme s tuen og Po r ta len foran Nedgangen ; desuden fire Træs to lpe r, to Stensø jler og et r u n d t

S tenbo rd , alt til Opstilling af as tronom iske In s trumen te r . Hele Anlægget er omgivet af et Rækvæ rk i Kva

drat, hvis Sider, d e r laa mod de fire Ve rdensh jø rne r, efter Tyges Opgivelse va r 70 Fod, og som i Midten

havde Halvk rese af 24 Fods Diameter.

Som allerede omta lt (S.

) er S tjæ rnebo rg ind tegne t paa Hvensko rtene i W ien og hos B raun ius, dog

i en Skikkelse, de r er ganske forskellig fra Pe rspek tiven i Tyges Skrifter. De to æ ld re Gengivelser s temm e r

overens, me d den Forske l, at paa Kortet i W ien er Indgangen mod Øst i den s tø rre Rundbygn ing , hos

B raun iu s er Anlægget dreje t mod Nord. Det kaldes i den fo rk la rende Tekst b lo t et und e r jo rd i sk Anlæg,

d e r ind e ho ld e r tre as tronom iske In s tr um e n t e r

(subterránea qvædam stm c ta ra , terna organa astronómica con-

tin en s );

»Stjærneborg« va r altsaa e n d n u navnløst. Fo rmod en lig h a r Anlægget over J o rd en v irkelig en T id

lang, me llem 1584 og 1586, set saaledes ud.