38 / 62
30
U R A N I B O R G
P ræ s te rne , usømme lig t. De rfo r h a r Kongen forlene t And re , som vil ho lde d em ved Lov og Ret, med »vore
og K ron en s Bønde r« . Kongen tvivlede ogsaa om, at T}^ge mang lede F o rm u e , og at h an havde b r u g t P eng en e
for sit a fhæ nd ed e Jo rd egod s til a s tronom is k e In s trum en t e r . Th i det fortaltes, at Tyge havde mang e Tu s ind
Daler at ud la an e til f r emm ed e H e r r e r og Fy rs te r. Dette sidste e r ganske rigtig. K ris tian IV maa have faaet
Nys om, at Tyge i August havde laan t de m e ck lenbo rg sk e H e r tug e r 10,000 Dir. F r emd e le s v a r de t Kongen
ukæ r t, at Tyge søgte H jælp ho s f r emm ed e H e r r e r og Fy r s te r , re t som
0111
Kongen og Riget ikke fo rmaa ed e
at u n d e r h o ld e h am og h an s Familie . Men da det nu engang v a r sket, v ilde Kongen ikke ulejlige sig v ide re ,
hvad en ten Tyge d rog bo rt, eller h an blev i Lande t. Vil Tyge tjene Kongen for en Mathema ticus , da skal
h an først u n d e r d a n i g s t tilbyde sin Tjeneste og m e d r en e Ord bede, som det sømm e r sig en T jener. F ø r s t
da vil Kongen ud ta le sig om d enn e Sag. Dette e r a ab e n b a r t Kongens Sva r paa Tyges Bebrejdelse, at K r i
stian IV ikke havde ind frie t sin F ad e r s Løfte om at s ik re Tyges V irk som h ed og Ge rn ing h e r i Lande t.
Det h a r Be tydn ing at se, hvo rledes Rena is sancen s fra An tiken op tagne Fo res tilling om, at aande lig
Magt s kæ n k e r Ind iv ide t j o r d i sk Hæde r og Udødelighed , er blevet u d fo rm e t af Tyge. Th i d e n n e T ank e løf
tede og b a r h an s Arbejde, og paa den g r u n d ed e h an sin F o r d r i n g paa en Und tagelsesstilling . Klart, men
som et Postu lat, stod T ank e n at læse i Ind sk r if ten over S tjæ rnebo rg : Ikke R igdom eller jo r d i s k Vælde, men
kun Aandens Magt
( artis sceptra)
v a r e r evindelig. Men det maa ogsaa være Ren a is san c en s Fo res tilling , at
det synlige M ind e smæ rk e overlever Ind iv ide t og gø r det udødelig t, d e r ligger bag h an s Ønske om, at h a n s
A rb e jd e r paa Hven sku lde beva re s som M inde r om h am og h an s V irksomhed .
Han havde ogsaa erfaret, at et Menneske, d e r havde v u n d e t en aande lig Fø re r s tilling og de rved h avd e
faaet Magt over den civiliserede Ve rden , h avd e Evne til ved sit Ord eller sin Ge rn ing at skænk e a n d r e ud ø d e
lig Æ re . Han siger de t ud trykk e lig et P a r Gange. Da han efter F r ed e r ik IFs Død søgte sin Gæld betalt,
og sene re ansøg te om, at h an s A rb e jd e r paa Hven maa tte beva res for E f te rve rdenen , b e g r u n d e d e h an An
søgn ing e rn e med, at A rb e jd e rn e bl. a. v a r den afdøde Konge til be rømm e lig t Eftermæle . Og R ig s r a ad e rn e
op tog og godk end te Tanken . Og h an fremhævede i sit Brev til Kristian IV, at h a n helst vilde fortsætte sit
A rbe jde i Danma rk , Kongen til Æ r e og be rømm e lig t Eftermæle. Men h an fo rs ik rede de suden , at hvo r i
Ve rden h an end kom til at arbe jde , vilde h an stedse være sin Konge tjenlig me d al lovlig (o: berømme lig )
Eftersagn. Og Kongen forstod fuldt vel, at d enn e Mands Ord b a ad e k u n d e give Be rømme lse og Vanære.
Han maa have følt Vægten a f Tyges Ord, n a a r han b eb r e jd ed e ham , at han havde sveget sin afdøde F ad e r s
Løfter, og h a n e r ind r ed e , at Tyge havde ladet »adskillig Snak« til F r ed e r ik IFs Fo rk le jne lse udgaa i sine
Ep is tle r (det kan ikke ses, hvo rtil d e r sigtes). Han forbød de rfo r u n d e r T ru se l om S tra f Tyge at lade sit
Brev til h am trykke . Det vil sige: Kongen h a r følt, at Tyges Brev tjente ham , Kristian IV, til Vanære. H vo r
Tyge k omm e r tilbage til Sagen, h a r h an da ogsaa bes tand ig u n d s k y ld t den unge Konge, men U n d s k y l d n i n
gen er unæg te lig en ind ir ek te Anklage. S tærkes t k omm e r Bev idstheden om h an s Ords Magt frem i et Brev
fra 29, Ju li 1597 til He r tug U lrik af Mecklenborg. Hvis He rtugen vilde gaa i F o r b ø n for h am hos Kristian IV,
lovede han til Gengæld at takke og b e r ømm e He r tugen »in me inen pub lic and is Operibus« .
Skaanede Tyge end sin Konge, saa lagde h an ikke F ing e ren ime llem overfor dem, h an an saa for sine
F je n d e r og Kongens onde Raadg ivere, Kristian F r iis og Kristoffer Valkendorf. Ved sit Ord, og i Kraft a f
sin Aandsmag t, vilde h an b ræ n d em æ r k e dem , tildele dem — som h an et Sted siger —
h e ro s tr a tisk B e r øm
melse. E n d n u idag s idd e r d e r en P let paa de res Navne.
En s aadan Aandsmag t, d e r er i Pag t med Ev igheden , og derfor, lig An tikens Guder, kan b e lønn e og
straffe de Dødelige, synes en noge t gold Forestilling . Men Tyge udv idede og be rigede Æ r e sb eg reb e t, idet
h a n — v istnok den første Mand i D anm a rk — lod det omfatte hele Fæd re land e t, g jo rde sig og sin B e røm
me lse til eet med Danma rk . Mærkelig nok er det F r ed e r ik II, der, i h v e r t Fa ld efter Tyges Referat af S am
talen paa Ib s trup , første Gang b e r ø r e r d enn e Tanke . Han tilstod ganske jævn t, at h a n ikke forstod sig paa
Tyges V idenskab . Men n a a r h an beva rede Tyge for D anm a rk , gik h an ud fra, at Ty ske re og an d r e U d læn
d inge maa tte komm e h e r til Lande t for at lære. Det vil sige: Tyges V irk somh ed vilde kaste Glans over
D anma rk . Sene re h a r Tyge selv d irek te sagt det, nem lig da h an efter F red e r ik IFs Død søgte sin Gæld b e
talt og sine A rbe jde r beva rede for Efte rve rdenen . Han b e g r u n d e r begge A nd r a g en d e r ogsaa med , at h a n s
A rbe jde r, Bygn inge rne og I n s t r um e n t e r n e paa Hven, v a r Riget til Æ r e og Be rømmelse. Og i Brevet tilK ri
stian IV siger han ogsaa ud trykke lig , at h a n helst vil fortsætte sit aande lige Arbejde i Danma rk , »mit eget
Fæ d r en e Rige til Æ re og lovligt (o: berømmelig t) Eftersagn«. Det s k u r r e r noget, n a a r Kongen i sit Sva r
ganske let fo rv rænge r disse Ord : hvis du kan fortsætte dit A rbe jde h e r i Riget, h e d d e r det i Kristian IV’s
Svar, »da vil du det ikke forsige, men os og dit Fæ d r en e Rige den Æ r e gæ rn e for nogen a nd en fo runde« .
He rtug U lrik forstod bed re ,, hv ad Sagen betød . Da h an gik i F o rbøn hos sin Da tte rsøn Kristian IV, sk rev
h an , at hv is Tyge blev nød t til at a fb ryde sit Arbejde i Danm a rk , vilde Kongeriget miste noget af den store