41 / 62
U R A N I B O R G
33
6 Hans van Stenw inkel: Beckett, Frederiksborg. II. Friis, Tyge
Brahe. S. 110. Friis, Epistolae. S. 70 f. Friis, Bidr. til Dansk Kunst
historie. S. 7. Laursen, Kancelliets Brevbøger 1584—88. S. 295 f.;
830. — I den m eteorologiske Dagbog hentydes to Gange til Mølle
værket. Under 26. Juni 1589 hedder det: Lovede Valentin [von
Spangenberg] at gøre Mølledammen færdig inden 4 Uger. Og under
22. Juli 1590: Abiit Valentinus opere aggeris apud molendinum con-
fecto. Men under 15. Juni samme Aar meddeles: Hafnia hue acces-
serunt M. Christoph. Chymist, M. Johan architectus (Tyge Brahes
m eteorologiske Dagbog. Kbhvn. 1876. S. 127; 154; 151). — Jørgen
Brahes Byggeforetagender: Dansk Biogr. Lexikon. II, S. 591. Hen
rik Rantzau i Emden: Smstds. XIII, S. 440.
7 Uraniborgs Grundsten: Astron. instaur. mech. Fol. H. 3. Jfr.
Harald Mortensens Afhandling i »Fra Arkiv og Museum«. 1903—05.
S. 473 ff. — Friis, Tyge Brahe. S. 58. Rentemesterregnsk. 1576—77.
— Hans van Paschen: Professor N. Bøgholm har venligst vejledet
mig ved m it Forsøg paa at fastslaa Slægtsnavnet. Jfr. Friis, Sam
linger t. dansk Bygnings- og Kunsthistorie. S. 279 f.; 282 f.; 290 f.;
296; 346. Norske Rigsregistranter. I, 533; 562 f; 567; 587 f. II,
256; 262; 436. Rentemesterregnsk. 1 5 7 2—79. Kancelliets Brevbøger.
— Henri van Paschen: Udførligst i: Biographie nationale de Bel-
gique. XVI (Brux. 1901). Sp. 666 f. (H. Hymans). Jfr. Robert He-
dicke, Cornelis Floris. Berlin 1913. S. 166 Anm. 4. — Byggearbejder
paa Frederiksborg: Beckett, Frederiksborg. II, S. 5; 57; 252. — Kom
munitetets Stenhus: Rørdam, Kbhvns. Universitets Hist. II, S. 91 f.;
685. IV, S. 251; 395; 398. — En W illum van’ Paschen (Paasken,
Paaske) blev 15. Maj 1595 ansat som kgl. Bygmester med 100 Dir.
aarlig og Naturalier. Var det en Søn eller Slægtning af H. van
Paschen? Han synes dog kun at have været Stenw inkels Konduk
tør, og han maa have været en dygtig Tømmerkonstruktør. I de
følgende Aar arbejder han paa Blaataarn og Frue Kirkes Taarn.
1598 forhøjes hans aarlige Besoldning til 130 Dir., og Kongen lover
yderligere at forbedre hans Pension, hvis han fremdeles skikker
sig vel. 1599—1600 arbejder han paa den nye Stald ved Spare
penge, 1600—1601 paa Tøjhuset. Han døde 3. Septbr. 1601 (Beckett,
Frederiksborg. II, S. 28—30; 253. Rentemesterregnsk.). — Gregor
Paulsson, Skånes dekorativa konst. S. 55 ff. Jfr. Beckett, Renaissancen
og Kunstens Hist. i Danmark. S. 151 ff. Svensk slojdforenings tid
skrift. 1916, S. 31 f. (Beckett). Danske Herregaarde ved 1920. Sjælland.
S. 45 ff. (Chr. A. Jensen). Forf. bemærker her (S. 51), at af Lystrups
Sandstenskam iner er kun den største og anseligste, med Aarst. 1580,
gjort i samme Værksted som de ydre Skulpturer, »medens de andre
og mindre, fra 1582 og 1585, synes at være huggede af andre Ar
bejdere«. Dette vilde, stemme med den Skæbne, der ramte H. van
Paschen 1581. — Aarhus gennem 1000 Aar. Aarhus 1905. S. 136 f.
(Beckett). J. B. Løffler, Gravmonumenterne i Bingsted Kirke. Tavle
XII. S. 16 f. At dømme efter Gengivelsen i »Danske Herregaarde
ved 1920«. Fyn. S. 102, kunde ogsaa Ligstenen i Øster Hæsinge
Kirke paa Fyn over Erik Rosenkrantz (f 1575 som Stiftslensmand
paa Fyn), en af de Mænd, der stod Frederik II nær, og hans Hu
stru, Helvig Hardenberg (f 1599), Anna Hardenbergs Søster, være
fra van Paschens Værksted.
8 Emdener-Raadhusets Spir: Beckett, Frederiksborg. II, S. 50.
Helligaandskirkens: S. Værk, S. 57.
9 Det er W illem B laeu’s Kort over Hven, tegnet da han stu
derede Astronom i under Tyge Brahe, som giver de udførligste Op
lysninger (geng. i: Cosmographia Blaviana. II. Amsterd. 1662. S. 53
—54). Hvenskortet i Tyges Værker er kun en afhøvlet og temmelig
fri Gengivelse herefter. — Portbjrgningerne: Porta Orientalis opere
Rustico et Toscano composita (Tekst til det hele Anlæg). Udgrav
ning af den vestlige Portbygning: Archenbold u. Albrecht, Ausgra-
bungen der Sternwartenreste Tycho Brahes auf d. Insel Hven. Ber
lin 1904 (Særtryk af »Das Weltall«). S. 13 ff.
10 Plan af det udgravede Uraniborgs Rester: Charlier, Tycho
Brahes Observatorier på Hven. Lund 1901. Planche 1. — Portal
udbygningerne: Det hedder i Ep. astr. og i Astr. inst. mech.: Porti-
cus ob Oriente et Occidente inferius qvadrati habent 15 pedes in
qvolibet latere. Ved Marburg-Træsnittet og hos Braunius er Maalet
opgivet til 14 pedes. — Kælderen: Paa Snittet i Astr. inst. mech.
er der i Baggr. viist to Døre; de maa have ført ud i Gangen, der
løb i Retning Syd—Nord; desuden to Døre i Sidevæggene; den ene
maa have ført ud i Trapperummet, den anden ud i det Rum, der
indeholdt en »Hemmelighed«. — Harald Mortensen, Uraniborg og
Stjærneborg Ruiner, Kbhvn. 1901, antager, at den mindre Kælder
har været Latrinkule. — Vandkunsten: Den beskrives saaledes ved
Marburg-Træsnittet: Fons aqvarium volubilem rotans, qvi aqvas
hine inde ejaculatur (og i Ep. astr. og Astr. inst. mech.: Fons aqva-
rium volubilem rotans qvi aqvas h ine inde cum lubet ejaculatur),
hvad der i den tyske Udgave af B raunius’ Atlas er oversat saa
ledes: Ein Brunn mit eim umbdrählichen Eimer, w elcher das W as
ser hin und her geust. Men i Dagbogen fra en Rejse i Danmark
i Aaret 1588 (D. Mag. 6. R. I, S. 338) findes følgende om denne
Vandkunst: habet (o: Tycho Brahe) . . . . hydraulicum insigne fere
in ipso vestibulo domus, in qvo stilians ex qvatuor parietibus per
ventorum buccas in pelvim subjectam aqva rebullit, im positum qve
ex aere hom in is simulacrum tenue rotat in gyrum, em icantibus
per manus, per verticem , per alia qvædam foram ina in summum
laqveare rivulis subtilibus. Hvis dette er rigtigt, har vedkomm ende
Dagbogsforfatter (Josias Mercer. Jfr.
C.
Behrend, En Dagbog fra en
Rejse i Danmark i Aaret 1588. Særtr. af Fra Arkiv og Museum.
1913, S. 2) set, eller troet at erindre, en bevægelig Metalfigur paa
Kummen.
Aqvarius
skulde da være at oversæ tte ved »Vandbærer«,
og ikke, som hos Braunius, ved Vandspand. Desuden har Forf.
ment at erindre B illeder paa Væggene af de fire Vinde, der blæste
Vandstraaler i Kummen. I Johan David Wunderers Beretning om
sit Besøg paa Hven (c. 1590) er Vandkunsten aabenbart forvekslet
med Køkkenbrønden (F. R. Friis, Et Par Optegnelser om Uraniborg.
Kbhvn. 1894. S. 10). I Augustin af Mörsbergs Beretning fra 1592
om tales Vandkunsten saaledes: Mitten im Hof ist ein überausz künst
licher Bronn, mit unzahlbar viel schönen
Inventionen,
von Röhren,
Bildern, Thieren, Vögeln, umb und umb (Friis, Anf. Skr. S. 13—14).
— Svingdøre: Saadanne om tales af Augustin (Friis, Anf. Skr. S. 13).
— Den sydlige Korridors Nedlæggelse: Astr. inst. mech. Oplysnin
gerne til Stueplanen. — Murkvadranten: If. Dreyer, Tycho Brahe,
S. 101, blev Murkvadranten regelmæssig brugt fra Juni 1582, mulig
allerede fra April 1581 (S. 101, Anm. 1). If. Augustin stod Tyges
Seng i samme Værelse, hvor Murkvadranten var opstillet. — Gem-
perle: Friis, Bidrag til dansk Kunsthistorie. S. 1 ff. Beckett, Renaiss.
og Kunstens Hist. i Danmark. S. 205 ff. Karl Madsen, Kunstens
Hist. i Danmark.
S.
55 ff. (Beckett). Det
S.
62 gengivne Træsnit er
en Kopi efter et Træsnit af Jobst v. Kalkar i: Andreas Vesalius,
Von des menschen corpere Anatomey . . . . verdolm etscht durch D.
Albanum Torinum . Basel 1543. — Portrætet til Holger Rosenkrantz:
F. R. Friis, Epistolae qvas T. Brahe et O. Rosenkrantzius inter se
dederunt. Hafniae 1896.
S.
3 (Dedi autem pictori in mandatis, ut
effigiem meam, qvam expetieras, tibi reduci traderet. Qvod etiam
eam fecisse non dubito. Agoqve tibi gratias, qvod eam in meam
recordationem conservare velis). — Jacob de Gheyn og Henrik Golt-
zius: Wurzbach, N iederländisches Künstlerlexikon. I, S. 582 ff. —
Henrik Rantzau og Goltzius: Goltzius’ Stik findes i Genealogia Ran-
zoviana edita anno dom ini 1587, Fol. E. 3. Men det Rantzauske
Vaabenskjold smstds. er betegnet 1586, og Jacob Mores’ Profilstik
af H. R. sm stds. 1585. Træsnittet af H. R. i Lindebergii Hypoty-
posis arcium (Hamb. 1591), der gaar tilbage til samme Forbillede
som Forbilledet for Goltzius Stik, er betegnet med Aarst. 1584. —
Uraniborgs »Hemmeligheder«: I hver af Forstuerne i Portaludbyg
ningerne var der, i Følge Marburg-Træsnittet, en Hemmelighed, der
ligesom Hemmeligheden i det lille Rum ved det sydvestlige Værelse
og Hemmeligheden i det tilsvarende Rum ved Gangen mellem det
nordøstlige Værelse og Køkkenet (som begge ligeledes er hjem lede
ved Marburg-Træsnittet) er indtegnede i Stueplanen. T ilsvarende
Hemmeligheder maa have været i andet Stokværk ved Somm er
stuen og ved det røde Kammer, hvorfor de ligeledes er indtegnede
paa Planen. Mulig har der ogsaa været Hemmelighed i Hjørnet
mellem det blaa Kammer og det gule Kammer.
11 Georg Labenwolf: Friis, Saml. t. dansk Bygnings- og Kunsth.
S. 310 ff. S. Forf., Tychonis Brahei epistolae. S. 39; 53. Smign.:
Münchner Jahrbuch d. bildenden Kunst.
X,
S. 208 (R. A. Peltzer).
12 Det oprindelige Taarn paa Badstuehuset: Beckett, Frederiks
borg. II, S. 24, Fig. 20.
13 De allegoriske Frem stillinger af Astronom i og Kemi: De har,
sammen med Forklaringerne,
snspiciendo despicio
og
despiciendo su-
spicio,
før 1587 været gengivne i et latinsk Digt til Falk Gøje, som
Tyge 1588 siger nedskrevet
ante qvadriennium an im i gratin,
og som
blev trykt paa Uraniborg (Ep. astr. S. 89; 1 1 5—17. Jfr. Dreyer, Tycho
Brahe. S. 129, Anm. 1). Men Digtet kendes ikke. Paa bageste Blad
af
De mundi aetherei recentioribus phaenomenis,
trykt paa Uraniborg
1588, ses i Træsnit A s t r o n o m i e n (Fig. 29), en hvilende, laurbæ r
kranset og nøgen Mand, der med Passeren paa H immelgloben, som
et Barn holder, skuer opad. Træsnittet er gentaget paa første Blad
af
Epistolae aslronomieae,
der udkom 1596. Det bageste Blad viser,
med enkelte Ændringer, i Træsnit den samme Komposition, men
spejlvendt, og med Aarstallet 1596 (Fig. 30). Træsnittet af A s t r o
n o m i e n fra
De mundi aetherei recentioribus phaenomenis
er gen