177 / 652
Tøjhuset i København.
171
ikke. Der blev endnu kun tilføjet nogle smaa Vagt
bygninger og en Vejrmølle ved Bryghuset.
Desværre varede det ikke længe, inden ulykkelige
Ildebrande, der alene har skaanet Seletøjmagasinet,
hjemsøgte det hele Anlæg. Provianthuset brændte 1626,
derhos atter 1719; Bryghuset brændte 1632 og atter
1767, og endvidere brændte selve Tøjhuset 1647. Det
var den 12. Febr. omtrent Kl. 3 Eftermiddag, at Ilden
opstod i »Hvælvingen« ved Uagtsomhed med en Granat,
som skulde forfærdiges dér. Ophavsmanden til Ulyk
ken slap med Livet, medens flere andre omkom, og Il
den bredte sig snart til selve Tøjhusbygningen. Her
brændte da hele det øverste Stokværk og Tagetagerne,
medens Hvælvingerne i det nederste Stokværk modstod
Ilden.
Dette indtraf jo i Christian IV’s sidste Leveaar, og
det blev saaledes Frederik III, hvem den Opgave til
faldt at bringe Tøjhuset tilbage i brugelig Stand.
Istandsættelsen maa have været tilendebragt før
1658. Bygningen genopførtes, omtrent som den havde
været, og paa det nærmeste, som den viser sig den
Dag i Dag. Derimod genopførtes ikke »Hvælvingen«,
hvori Ilden var opstaaet. Ikke lang Tid derefter kom
den Bygning til, som nu indtages af Rigsarkivet. Den
opførtes i Aarene 1665—70 hovedsagelig for at raade
Bod paa den Mangel paa Plads til Landartilleriets
Materiel, der var opstaaet til Dels som Følge af den
ved Regeringsforandringen 1660 indledede Adskillelse
mellem Land- og Søartilleriet, der først gennemførtes
1671, medens Beholdningerne dog ogsaa efter dette
Tidspunkt vedblev at være samlede paa Tøjhuset. I
den nye Bygning skulde den øverste Etage indeholde
Kunstkammeret, den mellemste Kongens Bibliotek; den
nederste blev overladt Landartilleriet til et »Felttøjhus«.
Der byggedes i den Tid ogsaa en Løngang af Træ