De Hambroske Bade- og Vadskeanstalter.
217
ikke til Kommunalbestyrelsens Raadighed. Imidlertid
havde Magistraten jo i sin Tid tilbudt at overtage dette
lidet behagelige Hverv, da Driften saaledes kunde føres
med m indst Omstændelighed. Til den nye Anstalt,
hvorom der nu var Spørgsmaal, vilde m an ikke kunne
faa en Grund som den i Nyboder under det otte- eller
tidobbelte; men hertil havdes der ikke tilstrækkelige
Midler, og i alt Fald vilde man ikke gerne bestemme
sig til saa stor en Udgift, saa længe der var Haab
0111
at slippe billigere. Dette kunde naas ved at bygge paa
N ø r r e b r o ; men derved vilde Benyttelsen af Badeanstal
ten lide. Overfor de vanskelige Konjunkturer bad han
derfor Forsamlingens Medlemmer
0111
at være ham be
hjælpelige.
Da Sadelmagermester
P. C. Olsen
derefter henledede
Opmærksomheden paa de Tværgader, der vilde blive
anlagte mellem Forlængelserne af Gotliersgade og af
Nørregade, indrømmede
Borgmesteren
, at man kunde
blive nødt til at ty til Fæstningsterrænet for at finde
en passende Grund, men kunde efter Erfaringer andet
Steds fra og her hjemme ikke ansé en saadan Beliggen
hed for heldig. Til Herforth bemærkede han, at han
af Hensyn til Regnskabsførelsen vilde foretrække, at
Kommunen ligefrem dækkede den aarlige Underbalance
i Stedet for at yde Understøttelsen under den Form , at
man eftergav Betalingen for Vand.
Herforth
kunde
ikke forstaa, at Sagen ikke skulde vedkomme Magistra
ten, og vidste ikke, hvorpaa Borgmesteren støttede sin
Anskuelse, og Grosserer
Melchior
hævdede skarpt, at der
var Grund til at beklage sig over Sagens lange Udsæt
telse. For saa vidt Vanskelighederne skulde hidrøre
fra Mangel paa Pengemidler, vilde Giveren sikkert hu r
tigt bøde derpaa. En Klage fra Oberst
Lelimann
over
Anstaltens malpropre Tilstand gav Borgmester
Ehlers
Anledning til yderligere at bemærke, at der jo saa var