257 / 652
De Hambroske Bade- og Vadskeanstalter.
251
Ehlers, var from som en Due, vidste han ikke, men at
han var snild som en Slange, da han ved sin seje
Modstand mod Udviklingen af Badelivet i København
provocerede Borgerrepræsentationen til at overtage Driften
af disse Anstalter, det ansaa han for utvivlsomt. Ethvert
Ønske om en virkelig rationel Forbedring af Driften,
udadtil overfor Publikums Ønsker, indadtil med Hensyn
til større Økonomi, er stadig strandet" paa den Omstæn
dighed, at der ingen Penge var. Har man fra Begyn
delsen haft Haab om ved aarlige Overskud at opspare
et Reserve- og Fornyelsesfond, saa er dette Haab i alt
Fald bristet. Som Forholdene ha r udviklet sig, taler
alt for, at Magistraten igen overtager Driften, ligesom
Tilfældet var i Aarene 1865-—73, men Udvalget indstiller
samtidig udtrykkelig, at de Midler, som er til Raadig-
hed, bevares som et særligt Fond, der stedse maa bære
den afdøde Legatstifters Navn og selvfølgelig maa an
vendes efter den oprindelige Hensigt.
Borgmester
Jensen
indrømmede, at den Udvej, Ud
valget foreslog, maaske nok var den eneste naturlige.
Men Kommunen vil her ikke komme til at overtage en
Badeanstalt, der kan benyttes, som den er, eller bringes
i tidssvarende Stand paa Stedet, hvor den ligger.
Konsul
Johan Hansen
kunde ikke stemme for Ind
stillingen. Legater bør ikke, som Bing havde sagt,
være n æ s t e n , men a b s o l u t urokkelige. Han kunde
bedre tænke sig den Løsning, at man, naar Anstalten
ikke kan svare Regning, gjorde Aktiver og Passiver op
og henlagde den Formue, der blev tilbage, under Legat
udvalget, saaledes at man enten — om man vilde —-
spiste den op eller gav Renterne til Magistraten at an
vende til kommunale Badeanstalter. Paa denne Maade
vilde man absolut komme Hambros Tanke nærmere.
Bing
svarede herpaa, at man kan rette sig efter en
Legatstifters O r d , og man kan rette sig efter hans