Bidrag til Københavns Topografi.
79
Kvarterkort af 1757. De nu nedrevne Bygninger og
de bagved liggende Pakhuse er, i alt Fald for Funda
menternes Vedkommende, for en Del vel helt og holdent
fra Kompagniets Tid og er da opførte efter 1747—48,
da Andr. Bjørn solgte Grunden til Kompagniet.
Parallelt med og i
7.5
m ’s Afstand fra Facadebyg
ningen mod Havnen fandtes et svært Bolværk bestaaende
af 24 X 24 cm Pæle, forankrede for hver 3 m med
24 X 24 cm Tømmer til Ankerpæle tæt foran Husfacaden;
mellem Bolværkspælene var der nedrammet en næsten
tæt Væg af 10
X
24 cm Halvtømmer og bag dette en
vandret Plankeklædning. Udenpaa Bolværket havde der
ligget et vandret 24 X 24 cm Friholdertømmer. Bol
værket er ikke vist paa Grundplanen i Raadstuearkivets
Maaleprotokol for Christianshavns Kvarter, der er sluttet
i 1755, men det findes paa Geddes Kvarterkort af 1757
og stammer følgelig fra den mellemliggende Tid. I de
nederste Lag over Sandet, altsaa under daglig Vande,
fandtes der enkelte Brugsgenstande, f. Ex. en Ske, en
Gaffel og en Peberbøsse fra Begyndelsen af det 17. Aar-
hundrede, fra den Tid, da Christianshavn blev anlagt.
I denne Grund saavel som i St. Annægade Nr. 5 var
der paafaldende mange Skaar af kinesisk Porcellain, der
formodentlig stammer fra det 18. Aarhundredes Import
gennem Asiatisk Kompagni.
Angaaende Navnet R æ v s h a le n kan endnu nævnes,
at det er benyttet andre Steder i Danmark som Navn
paa en Landtunge af lignende Form som den, hvorpaa
Christanshavn er bygget.
Den Halvø i Slien, der nu hedder P a lø r e , kaldes i
Byen Slesvigs ældste Stadsret fra ca. 1200 R æ v a ll og i den
senere plattyske Redaktion fra ca. 1400 Ret h a le og
R e u e s h a le . Dette kan maaske styrke den Opfattelse,
at Navnet ogsaa i nærværende Tilfælde oprindelig gjaldt
Halvøen og ikke alene den nord for liggende Landgrund.




