31 / 111
2 7
kaldet var det ikke ringe. Præstens Indtægter blev omkr.
Aar 1700 vurderet til 293 Rdlr., men man vil fortælle,
at Degnens Kald gav mere, saaledes at det gamle Ord:
Naar det regner paa Præsten, drypper det paa Degnen,
ikke passede her. For at raade Bod paa dette bagvendte
Forhold, blev der — efter Klage fra Præsten — taget
en Korntiende fra Degnen og lagt til Præstekaldet; saa
kom der den rette Balance i Tingene. Om en a f Degnene
vides det, at han stiftede et Legat, ganske vist ikke sær
lig stort, men det fortæller dog, at der kunde blive noget
tilovers. Om en senere Degn skal høres, at hans økono
miske Forhold var elendige.
Degnens Arbejde bestod i, at han skulde lede Kirke
sangen, assistere ved kirkelige Handlinger, sørge for Klokke
ringningen (Morgen, Aften og Middag), meddele Ung
dommen lidt Undervisning (»Aftenlæsning«, ikke Skole),
besørge Embedsskrivelser for Præsten (»Løbedegne«)
o. s. fr.
Den første Sognedegn til Brønshøj, som man kender,
var
Jacob Knudsen,
der havde Kaldet fra 1668—80. Man
vil forstaa, at baade Degn og Præst har haft et større
Arbejde med at bringe de forfaldne Sager, timelige som
aandelige, paa Fode i By og Sogn.
Fra 1680— 1706 var
Peder Olsen Knop
(Stud. fra Kal-
lundborg 1674) Sognedegn til Brønshøj og
Rødovre,
idet
dette sidste Sogn blev Annex til Brønshøj 1682. Samme
Aar havde de en Datter til Daaben, kaldet Dorotliea:
Det hedder herom:
»Faderen Peder Knop
\ Degn i
Moderen Dorethe Knop | Brønshøj